Nordicals - Nordsjælland
Vil du kickstarte din karriere i ejendomsbranchen og blive en central del af sagsbehandlingen bag nogle af Nordsjællands mest spændende ejendomshandler?
Hos Nordicals Nordsjælland søger vi en dedikeret og nysgerrig sagsbehandler trainee, der har lyst til at udvikle sig i en administrativ rolle – tæt på maskinrummet i erhvervsejendomshandler. Her får du mulighed for at lære faget fra bunden og blive en del af et team, hvor højt fagligt niveau, nærvær og samarbejde er grundpillerne i vores arbejde.
Nordicals er Danmarks største partnerdrevne erhvervsmæglerkæde med 24 forretninger på landsplan og førende specialister inden for alle grene af det kommercielle ejendomsmarked. Hos os bliver du en del af et stærkt fagligt miljø, hvor vi kombinerer data, brancheindsigt og lokal viden for at skabe værdi for vores kunder – hver dag.
Dine arbejdsopgaver
Som sagsbehandler trainee får du en central funktion i den administrative del af vores sagsproces. Du bliver oplært i hele forløbet omkring en erhvervsejendomshandel og kommer til at understøtte mæglerteamet gennem:
Du vil blive en vigtig del af et team, hvor vi arbejder tæt sammen, deler viden og sikrer, at kunderne oplever professionel rådgivning fra start til slut.
Dine kvalifikationer
I rollen som sagsbehandler trainee søger vi en person, der enten er i gang med – eller har lyst til at starte – uddannelsen til ejendomsmægler. Du arbejder struktureret, er kvalitetsbevidst og trives i en hverdag med mange opgaver i spil. Du møder både kunder og kollegaer med imødekommenhed, energi og lyst til at yde god service, og du tager naturligt ansvar for dine opgaver. Samtidig er du detaljeorienteret, opsøgende og motiveret for at lære faget og bidrage til et stærkt team.
Vi tilbyder
Hos Nordicals Nordsjælland bliver du en del af et fagligt stærkt og nærværende team, hvor samarbejde, udvikling og trivsel går hånd i hånd. Du får en grundig oplæring i sagsprocessen, mulighed for at styrke dine kompetencer og en hverdag præget af et uformelt miljø med gode kollegaer, frokostordning, sociale arrangementer og fredagsbar.
Ansøgning
Send din ansøgning (inkl. CV) til Jakob Mygind på jmy@nordicals.dk senest den 20. februar 2026.
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Jakob Mygind på mobil +45 4140 0030.
Vi behandler ansøgningerne løbende, så send allerede din ansøgning i dag.
Til top