Kollega til backoffice hos Nordicals Erhvervsmæglere i Sønderjylland

 

Er du stærk i koordinering, struktur og administration – og trives du med at have styr på detaljerne, når det kommer til administrative processer? Brænder du for at skabe orden, kvalitet og gode arbejdsgange?


Nordicals er Danmarks største partnerdrevne erhvervsmæglerkæde med 25 forretninger på landsplan og 170 specialister inden for alle områder af det kommercielle ejendomsmarked. I Nordicals Sønderjylland søger vi nu en administrativ koordinator, der vil spille en central rolle i vores backoffice og være et vigtigt bindeled i vores interne processer.


Som administrativ sagskoordinator bliver du den, der sikrer, at dokumenter, aftaler og interne opgaver håndteres korrekt og effektivt. Du bliver en vigtig støtte for vores mæglere og en del af et team, hvor vi prioriterer samarbejde, hjælpsomhed og god stemning højt.


Dine primære arbejdsområder vil inkludere:

  • Arbejde med salgs- og lejeoplæg i PowerPoint og indhente offentligt tilgængelige ejendomsbilag.
  • Understøtte sagsoprettelse på nye salgs- og lejesager, og sikre vores compliance i forhold til GDPR og hvidvask.
  • Igangsætte online markedsføringskampagner på nye sager.
  • Understøtte udarbejdelse af købsaftaler og lejeaftaler i det omfang du har eller får kendskab hertil.
  • Alm. kontoropgaver samt understøtte virksomhedens daglige drift.


Vi forestiller os, at du har erfaring som salgskoordinator eller fra en anden administrativ rolle. Du har godt styr på skriftlig dansk og er effektiv i brugen af Word, Excel, PowerPoint og Outlook. Kendskab til ejendomsbranchen og evt. E-conomic er en fordel, men det vigtigste er, at du er effektiv, grundig og serviceminded.


Du er positiv, ansvarlig, stabil og ikke mindst struktureret med et godt blik for detaljer. Du håndterer rutineopgaver med lige så stort engagement som de mere udviklende opgaver, og sætter en ære i, at alle opgaver bliver løst.


Du har gode samarbejdsevner, deler gerne viden og har overskud til at støtte dine kolleger i spidsbelastningsperioder. Det motiverer dig at arbejde i et foranderligt og entusiastisk miljø med mange forskellige opdragsgivere, hvor alle bidrager til at få tingene til at gå op i en højere enhed samtidig med, at vi har det sjovt.


Nordicals Sønderjylland har kontorer i både Haderslev og Sønderborg. Vi er et team på 7 medarbejdere og værdsætter et uformelt og fleksibelt arbejdsmiljø. Du har mulighed for at arbejde fra enten Haderslev, Sønderborg eller en kombination af begge lokationer.


Arbejdstid og tiltrædelse aftales nærmere. Der er mulighed for nedsat tid (25–37 timer), så det passer både dig og os.


Har ovenstående vakt din interesse, så send gerne din ansøgning og CV til os. Har du brug for at høre lidt mere om jobbet, så kontakt os endelig.


Ansøgning sendes til Kim Faber Hansen kfh@nordicals.dk - tlf. 61304357.

 

Til top