Byggepriser bremser projekter og grønne løsninger

Voldsomt stigende priser på byggematerialer får bygherrer til at udskyde eller droppe projekter og skrue ned for bæredygtige løsninger, siger eksperter. Men i længden vil grønne løsninger vinde frem, og noget tyder på, at prisstigningerne er ved at klinge af.

Byggepriser bremser projekter og grønne løsninger

Af Nordicals

D. 13.09.22

Bygherrer i kommuner, regioner, boligselskaber og private virksomheder samt projektudviklere er begyndt at udskyde eller helt droppe projekter, fordi byggeomkostningerne er steget voldsomt. Udviklingen begyndte allerede sidste år på grund af en cocktail med coronalukkede leverandører, problemer og forsinkelser i forsyningskæderne og den højeste inflation i to-tre årtier.

Siden er inflationen steget til det højeste i fire årtier, og samtidig er også andre økonomiske skyer blevet mørkere: Renten er steget kraftigt, og det russiske angreb på Ukraine udløste ikke blot generel usikkerhed, men sendte også priser på fx stål, træ og energi på himmelflugt.

”Det er slemt allerede nu, og vi forventer, at det bliver værre. I slutningen af april spurgte vi vores 234 medlemmer, og 43 pct. havde allerede aflyst projekter. I alt 52 pct. forventede at have aflyst projekter inden årets udgang. Nogle bygherrer har stået med priser 30-40-50 pct. over budgettet for deres projekter,” fortæller Henrik Lindved Bang.

Han er direktør for Byggeherreforeningen, der organiserer blandt andre kommuner, boligselskaber og private virksomheder. Særligt boligselskaber – med stramme beløbsgrænser for nybyggeri – og til dels kommuner har måttet udskyde eller droppe byggeri. Desuden har et par regioner ifølge Henrik Bang valgt at udskyde udbud af nybyggeri næste år og vil i stedet koncentrere sig om vedligehold af bygninger.

Der findes ikke præcise opgørelser over omfanget af udskudte og droppede projekter, men ifølge direktør Anders Stouge fra DI Byggeri med 6.700 medlemsvirksomheder inden for byggeri og produktion af byggematerialer gælder det ”en hel del projekter”.

Medierne omtaler jævnligt udskudte byggerier. Fx kunne Frederiksborg Amts Avis i begyndelsen af august berette, at fire projekter med samlet over 500 boliger i udviklingsområdet Vinge sydøst for nordsjællandske Frederikssund var blevet udskudt.

 

Chok for branchen

”Prisstigningerne har i første omgang udløst chokbølger, og nogle projekter med presset økonomi er faldet, mens andre projekter har været skruet anderledes sammen og har kunnet absorbere det. Ved nye projekter er der generelt opstået en større nervøsitet på grund af højere rente, øget inflation og stigende byggeomkostninger,” siger Anders Lendager, grundlægger af arkitektfirmaet Lendager med omkring 50 ansatte og adresse i Københavns Sydhavn.

Ifølge Lendager er et af de store spørgsmål for byggebranchen og rådgivere lige nu, i hvilket omfang prisstigninger på materialer er mere vedvarende eller tager af igen.

Også Henrik Bang fra Bygherreforeningen peger på usikkerhed og nervøsitet som afgørende faktorer, som formentlig har forstærket prisstigningerne.

”Mange entreprenører, underentreprenører og leverandører er usikre og vil ikke risikere at stå med regningen for prisstigninger. Derfor indarbejder de en risikopræmie, når de afgiver tilbud, og når det sker i flere led, bliver de samlede prisstigninger hos bygherrerne ekstra kraftige.”  

 

Pres på grønne ambitioner

De stigende byggeomkostninger presser ifølge eksperterne ambitionerne om at bygge bæredygtigt.

”Mange bygherrer må gennemføre besparelsesrunder for at holde de afsatte budgetter, og så bliver tiltag inden for bæredygtighed ofte skåret væk. Bæredygtighed omfatter som regel materialer, som er dyrere, og ekstra faciliteter, som kan udelades, fx solceller og klimasikring. Så prisstigningerne sætter bæredygtigheden under pres,” vurderer Henrik Bang fra Bygherreforeningen.

Også DI Byggeri frygter, at de kraftige stigninger i byggeomkostningerne kan bremse bæredygtige tiltag – om end kun for en stund.

”Der er endnu ikke så stor efterspørgsel på bæredygtige løsninger, men den grønne omstilling er en stor drivkraft for byggeriet. EU er på vej med en taksonomi (regelsæt, red.) med blandt andet krav om, at de største finansvirksomheder skal redegøre for, hvordan deres udlån er fordelt på sorte og grønne energikilder. EU kommer også med et nyt bygningsdirektiv med skærpede krav om energiforbrug – samlet vil det udløse en slags tsunami, som vil styrke bæredygtigt byggeri og klimavenlige investeringer,” siger Anders Stouge.

Arkitektvirksomheden Lendager har speciale i bæredygtigt byggeri, og her ser Anders Lendager paradoksalt flere nogle fordele ved de stigende priser.

”Bæredygtige materialer har traditionelt været dyrere end konventionelle byggematerialer, men nu er prisforskellen ikke så stor, og flere får måske øjnene op for cirkulære løsninger (fx genbrug af gamle mursten, red.), fordi cirkulære materialer ikke er steget meget i pris. Samtidig har de stigende energipriser skabt øget opmærksomhed om, at byggematerialer som cement, beton, isolering, glas, stål og aluminium kræver meget energi. Ikke mindst i Tyskland, der er afhængig af den russiske naturgas.”

Med Lendagers fokus på opgaver med bæredygtigt byggeri har tegnestuen ifølge grundlæggeren ikke oplevet projekter, som er blevet stoppet, men han anerkender, at det kan være atypisk for byggesektoren, og at der mere generelt kan blive filet på klimaambitionerne i kølvandet på de stigende priser.

Lendager Arkitekter har blandt andet tegnet det kommende Træ i det aarhusianske sydhavnskvarter – det bliver med 20 etager og 78 meter landets højeste hus bygget i træ og genbrugsmateriale fra tidligere vindmøllevinger.

 

Priser på vej ned igen

Men der er flere tegn på en vis opbremsning i priserne, efter at indeksene for byggeomkostninger og byggekomponenter gennem en rum tid steg hurtigere end priserne generelt, og særligt priserne på jern, stål og træ tog kraftige hop efter krigsudbruddet i Ukraine.

”Priserne på stål og træ faldt igen midt på året,” noterer Anders Stouge fra DI Byggeri.

”Dele af ejendomsmarkedet, herunder markedet for ejerboliger, bremser lidt op, og jeg hører fra flere medlemmer, at prisudviklingen er ved at flade ud,” siger Henrik Bang fra Bygherreforeningen.

Seneste artikler

Nordicals ligger i top i årets brancheanalyse

”På toppen er det Nordicals og Colliers, der kæmper om at være størst i Danmark". Det er konklusionen i den netop offentliggjorte brancheanalyse, hvor Estate Media tager temperaturen på erhvervsmæglerbranchen og samtidig retter blikket mod morgendagens muligheder og udfordringer.

Lovforslag om lagerbeskatning af ejendomme er fremsat i høring – hvad er status nu?

Lagerbeskatning af fast ejendom har været et betændt og omdiskuteret emne. Nu er det nye skattelovforslag - der skal finansiere den såkaldte ”Arne-pension” – sendt i høring. Men hvad er status nu? Det giver partner hos Deloitte, Glenn Sørensen, et overblik over.

Finanstilsynets lånevejledning kan forværre underudbud

Finanstilsynets vejledning for lån til udlejningsejendomme og ejendomsprojekter er overregulering. De firkantede regler kan føre til et underudbud af nye erhvervsejendomme, der i sidste ende rammer erhvervslivet og lejerne.

Klumme: Olie og hvede følger med brugtvognspriserne

Efter en tid med økonomisk usikkerhed ser vi nu de første tegn på, at vi går mod lysere tider. For en måneds tid siden så vi, at brugtvognspriserne i USA begyndte at falde, og nu følger priserne på en lang række råvarer med samtidig med, at finansinstitutternes renteprognoser ser fornuftige ud. Dette er af afgørende betydning for, om vi fortsat kommer til at se et stabilt ejendomsmarked.

Boligøkonom maner til ro: hold igen med hjælpepakker og lad forbruget dæmpe sig

De høje rente- og inflationsstigninger har skabt usikkerhed i den finansielle verden og dermed også i ejendomsbranchen. Men de sidste mange års meget lave inflation har ikke stået mål med den vækst, vi har oplevet. Derfor kan den voldsomme stigning vi ser i øjeblikket ses som en form for tilbagebetaling for lang tid med så lav en inflation, hvorfor boligøkonom Mikkel Høegh fra Jyske Realkredit maner til ro. Så længe vi dæmper vores forbrug og holder igen med økonomiske hjælpepakker, skal der nok komme mere balance i tingene.

Til top