Ejendomme spiller stor rolle i bæredygtig omstilling

Markedsudvikling | 08.11.2023

Bygninger står for en tredjedel af CO2-udledningen, og bidragene til klimaindsatsen handler ifølge en af landets største rådgiverkoncerner om mere end bedre isolering og flere sensorer. Fx om at genanvende bygninger og materialer, om at tænke på tværs af sektorer og om at have øje for knappe naturressourcer.

Artiklen er første del i temaet om den bæredygtige omstilling i Nordicals' MarketForesight Q4 2023 - download det samlede magasin her.

Politisk er hovedmålet for den grønne omstilling, at Danmark skal være CO2-neutralt i 2050, så der skal leveres mange besparelser i udledningen af kulstof – og fra mange dele af samfundet. Bygninger står på verdensplan for omtrent 40% af CO2-udledningen, dels fra driften i form af energi til varme, lys, ventilation og køling, dels når ejendommene bliver bygget.

”I Danmark er andelen omkring 30%, fordi vi generelt har ret energieffektive bygninger, men ejendomme har en stor rolle at spille i den grønne omstilling, og bæredygtighed fylder mere og mere i vores forretning og i vores branche,” siger Gitte Gylling Olesen, bæredygtighedsdirektør i Cowi Danmark.

Med omkring 8.000 ansatte er Cowi landets næststørste ingeniør- og rådgiverkoncern (efter Rambøll).

Bedst at bevare bygninger

”Der er et stort potentiale i bygninger, såvel fra driften af ejendomme som fra byggeriet. Driften og især energiforbruget har der været fokus på gennem efterhånden mange år, så nu begynder genanvendelse at fylde mere, både af materialer og af hele bygninger,” pointerer Gitte Gylling Olesen.

Bæredygtighedsdirektøren fremhæver særligt fordelene ved at transformere eller omdanne eksisterende bygninger.

”Der er meget at spare i CO2-udledninger ved at transformere bygninger frem for at rive ned og bygge nyt. I byområder kan det være tomme postbygninger, som bliver omdannet til almene boliger. Andre steder kan lukkede skoler omdannes til boliger eller til lokale kulturtilbud og haller, ligesom bynære tidligere industrikvarterer kan omdannes til nye byområder,” siger Gitte Gylling Olesen.

Hun tilføjer, at flere ejere af bygninger, som af den ene eller anden grund bliver tomme, får øjnene op for, at det ofte kan betale sig at transformere ejendommen frem for at rive den ned.

Danmark mangler grus

Gitte Gylling Olesen understreger, at der også er store CO2-gevinster ved at genanvende byggematerialer. Og nogle af dem begynder der så småt at blive mangel på herhjemme – de kan måske importeres andre steder fra, men transporten er bekostelig og udløser samtidig store mængder CO2.

”Mange er måske ikke opmærksomme på det, men der er ved at være knaphed på nogle råstoffer herhjemme. Fx er det blevet sværere at udvinde grus og sand, som byggeriet bruger meget af,” påpeger Gitte Gylling Olesen.

Tænkning på tværs

Men kan den grønne omstilling holde tempoet? I foråret stormede den hollandske bonde- og borgerbevægelse frem ved regionalvalgene efter protester mod skærpede klimakrav til landbruget, og i september kom et nyt norsk parti ind i stribevis af byråd med kritik af, at den grønne omstilling svækker erhvervslivet og koster job.

I Storbritannien har den konservative premierminister, Rishi Sunak, varslet lidt lavere fart på briternes grønne omstilling, og vores hjemlige klimaminister, Lars Aagaard fra Moderaterne, har udtalt, at omstillingen skal foregå i et tempo, så et stort flertal af befolkningen kan følge med. Og har kommunerne, der fortæller om trængt økonomi, overhovedet råd til at fortsætte med grønne investeringer?

”Det er vigtigt, at vi ikke stopper nu, og at vi ikke løser én udfordring ad gangen, men tænker og handler på tværs af sektorer. Kan vi fx bruge halm og andre produkter fra landbruget som byggematerialer? Kan vi bruge overskudsvarme fra industrien til opvarmning? Og når vi omlægger en stigende del af energiforbruget til fjernvarme og el, er det vigtigt, at produktionen af varme og strøm hele tiden bliver grønnere,” understreger Gitte Gylling Olesen.

Ivrige investorer

Hun tilføjer, at der blandt bygherrer og investorer er stor interesse for at bygge grønt.

”Blandt dem, der er længst fremme, ser vi en del private investorer og virksomheder, som er meget ambitiøse. Det gælder også flere almene boligselskaber. De kan have udfordringer med de politisk fastsatte beløbsrammer for nybyggeri, men så ser vi ofte store fonde træde til. Især Grundejernes Investeringsfond, Realdania og Villum Fonden (tilknyttet Velux-koncernen, red.) trækker store læs på dette vigtige område,” siger Gitte Gylling Olesen.

Hun udpeger også, hvor den grønne omstilling og den øgede interesse for bæredygtighed helt konkret har ændret nogle af Cowis arbejdsopgaver. Nemlig når bygninger bliver sat under grundig ingeniør-lup før et salg.

”Tidligere gennemførte vi altid teknisk due diligence, men nu omfatter opgaverne meget ofte også gennemgang af bæredygtighed og klimabelastning. Det har betydning for, om en køber kan få finansiering via bankernes nye, grønne lån. Desuden vil flere og flere investorer kun overtage bygninger, hvis de har lavt klimaaftryk og lever op til en række krav om bæredygtighed.”