Markedsudvikling | 22.11.2023
Peter Bruun, chef for ESG i ATP Ejendomme, fortæller blandt andet om, hvorfor genanvendelse af flere byggematerialer er afgørende for den bæredygtige omstilling.
Artiklen er en del af temaet om den bæredygtige omstilling i Nordicals' MarketForesight Q4 2023 - download det samlede magasin her.
Peter Bruun er chef for ESG i ATP Ejendomme, der har investeringer for cirka 40 milliarder kroner - hovedsageligt i de største danske byer.
Han fortæller her blandet andet om, hvorfor genanvendelse af flere byggematerialer er afgørende for den bæredygtige omstilling.
”Ejendomssektoren skal bidrage rigtig meget, for her ligger et enormt energiforbrug – på globalt plan står ejendomme for 40 procent af CO2-udledningen (medregnet drift og selve byggeriet, red.). Det gode er, at de værktøjer, vi skal bruge, allerede findes i dag. Byggebranchen er dog mindre innovativ end for eksempel mobilbranchen – på mange måder bygger vi ligesom for 40-50 år siden, så nogle af tingene skal gøres anderledes.”
Mere træ og genanvendelse
”En af løsningerne er at bruge mere træ, som er et klimavenligt byggemateriale. Her risikerer vi dog at spænde ben for os selv, fordi vi i Danmark har restriktive brandregler ved træbyggeri set i forhold til eksempelvis Norge. Selvfølgelig skal sikkerheden være i orden, men vi kunne skele til erfaringerne i nogle af de lande, der bygger meget mere i træ.”
”En anden løsning er at genanvende flere byggematerialer, især beton, stål og tegl, som kræver meget energi og derfor udleder meget CO2 under produktionen. Det giver sig selv, at nyproducerede materialer udløser et meget stort ressourceforbrug sammenlignet med at genanvende materialer. Her handler det om at sætte tingene i system, måske med en slags materialebank, så vi kan registrere, hvis vi piller noget ned ét sted – dé materialer kan nogle andre så bruge til et bygge- eller renoveringsprojekt et andet sted. De traditionelle nedriverfirmaer vil sikkert gerne inddrages i den proces, men det skal op i stor skala, for når vi for eksempel bygger, har vi ikke brug for 10 vinduer, men nærmere 400.”
Seneste artikler
Nordicals formidler salg af usædvanligt stor investeringsejendom i Haderslev
Storkøbenhavn: Disse faktorer driver industri- og logistikmarkedet
Primære kontorer løber fra sekundære kontorer i København
Nordicals Sjælland: Dette område skal du holde særligt øje med
Nordicals bistår Catena i køb af ny logistikejendom til 289 mio. kr.
Til top