Sag | 19.03.2025
Nordicals Aalborg har i et offentligt udbud formidlet salget af en knap 12.000 kvadratmeter stor undervisningsejendom fra Aalborg Handelsskole til A. Enggaard A/S.
Nordicals Aalborg har i et offentligt udbud formidlet salget af en knap 12.000 kvadratmeter stor undervisningsejendom på Langagervej 16 i Aalborg Øst fra Aalborg Handelsskole til A. Enggaard A/S. Ejendommen er fra 1975 med tilbygning fra 2005, og har i hele perioden været anvendt til undervisning af Aalborg Handelsskole.
”Salget af Langagervej er en strategisk beslutning, der giver os mulighed for at tænke nyt og styrke vores uddannelsestilbud. Vi ønsker at skabe endnu stærkere ungemiljøer, hvor teori og praksis mødes i innovative rammer,” fortæller Rikke Christoffersen, der er direktør for Aalborg Handelsskole.
Skolen vil fortsat have enkelte aktiviteter på Langagervej frem til august 2026, men får med salget af Langagervej nu mulighed for at videreudvikle uddannelsesmiljøet på skolens øvrige adresser. Midlerne fra salget vil blive investeret i nye uddannelsesinitiativer – primært på skolens adresse i Saxogade.
Stor gensidig tillid i processen
Salget er formidlet af Mattias Manstrup, der er partner hos Nordicals Aalborg. Han beretter om et forløb, hvor mange forskellige aktører og instanser har været involveret, og derfor har det været afgørende med god kemi og stor gensidig tillid.
”Det har været en utrolig spændende opgave at løse Aalborg Handelsskoles salg af Langagervej 16, 9220 Aalborg. En undervisningsejendom på knap 12.000 kvadratmeter, der nu skal omdannes til moderne kontorejendom. Vi vil gerne benytte lejligheden til at ønske alle parter tillykke med handlen, og samtidig vil jeg rette en speciel stor tak til Aalborg Handelsskole for at lade os hjælpe dem med løsningen af denne opgave,” fortæller Mattias Manstrup.
Ejendommen skal nu udvikles af A. Enggaard A/S, og den gældende lokalplan tillader kontorbrug, serviceerhverv og uddannelse.
Seneste artikler
Fortsat godt udlejningspotentiale i industri og logistik i Trekantområdet
En af Esbjergs største og mest attraktive industriejendomme til salg
Nordicals Odense forventer stigende leje på industri- og logistikejendomme
Nordicals formidler salg af det nyopførte Fulgsang Søfællesskab
Der ligger en stærk business case i ESG hos de danske ejendomsbesiddere
Til top