Nordicals formidler salget af 42 rækkehuse i Horsens

Den svenske ejendomsinvestor Niam har købt 42 nyopførte rækkehuse på i alt 4.812 kvm fra en lokal udvikler. Investeringen omhandler sidste etape af Egebjerg Bakke med samlet 102 moderne rækkehus, hvor de to første etaper allerede er opførte, solgt og udlejet.

Nordicals formidler salget af 42 rækkehuse i Horsens

Af Nordicals

D. 07.05.20

Vækst i Horsens
I de seneste fem år er Horsens vokset med 5,7 procent, hvilket er et stykke over landsgennemsnittet, og prognosen ser ud til at fortsætte. Senest har Spar Nord præsenteret en analyse, hvori Horsens vokser hurtigere end både Aarhus, Aalborg og flere af de populære Københavnske forstæder.

Horsens har været igennem en fantastisk udvikling. Vi er gået fra at være en mindre provinsby til en større kultur- og uddannelsesby. Vi har formået at vokse med gennemsnitligt ca. 1000 nye borgere om året set over de seneste ca. 10 år, og vi har sat gang i en lang række udviklingsprojekter. Alt fra Horsens Campus og omdannelse af nordhavnen til udviklingen af nye bæredygtige byområder. Den udvikling ønsker vi selvfølgelig at fortsætte, siger Peter Sørensen, Borgmester i Horsens.  

Nordicals Horsens, som sammen med Advokatgruppen har rådgivet sælger, fremhæver også Horsens byudvikling som en vigtig drivkraft i at tiltrække investorer til byen.

Når vi taler med investorer, er det værdifuldt, at Horsens er en erhvervsvenlig kommune, og at vi kan præsentere en række gode data for byen. Det handler selvfølgelig om befolkningstilvæksten, men også sammenspillet mellem kommunen, erhvervsliv, samt sport og kulturen i Horsens gør en forskel, siger Bo Pinholt fra Nordicals Horsens.

Lokal udvikler bag Egebjerg Bakke
Udvikleren bag Egebjerg Bakke har ligeledes haft væksten i Horsens med i projektplanerne, og de har udviklet med fokus på den moderne og kvalitetsbevidste familie.

Vi har med Egebjerg Bakke ramt den rette kombination et moderne hjem, i flot natur og samtidig meget tæt på midtbyen. I husene har vi lagt vægt på høj kvalitet i materialerne, og ikke mindst god plads. Der er egen p-plads til 2 biler, 2 badeværelser og altan eller terrasse med egen have. Det er et projekt, som vi er meget stolte af, fortæller Jesper Juul Troelsen, direktør i Egebjerg Bakke.

Læs mere hos Ejendomswatch her

Til top