Lokal investor køber den tidligere politigård i Herning. Nordicals Herning har formidlet handlen mellem investor Bo Lyngsøe og Freja Ejendomme.
Bo Lyngsøe, der ejer og driver en række udlejningsejendomme på samlet cirka 85.000 kvm i Herning, har købt den tidligere politigård.
Den centrale ejendom fra 1955 har et grundareal på 3.148 kvm og et bebygget areal på 530 kvm. Den består af to bygninger – en hovedbygning i fire plan og en tilbygning i ét plan med et samlet etageareal på 1.670 kvm.
Nordicals Herning har formidlet handlen mellem parterne og indehaver, Morten Halgaard, melder om stor interesse for den gamle politigård:
”Der har været rigtig stor interesse for den gamle politigård. Den ligger jo midt i Herning, så stort set alle vidste, at den skulle sælges og vi oplevede stor interesse allerede før den blev udbudt til salg. Derfor kom den direkte til salg i en budrunde, hvor den tilmed endte med at blive solgt over vores estimat.”
Bag salget står statens ejendomsselskab, Freja Ejendomme.
Seneste artikler
”Vi er overbeviste om, at markedet i Odense kommer i gang igen”
Nye finansielle boligforhold: Odense og Middelfart skiller sig ud på Fyn
Nordicals Trekantområdet: Disse faktorer vil drive markedet
Ny boligudvikling: I tre sydjyske kommuner er det nu billigere at være lejer end ejer
Nordicals Aarhus: Flere købere i markedet vil have priserne længere ned
Til top