Ny partner hos Nordicals København

30-årige Casper Abild indtræder i partnerkredsen i Nordicals København. Han er et velkendt ansigt i forretningen, hvor han indtil nu har siddet i en stilling som Associate Director.

Ny partner hos Nordicals København

Efter 26 år træder Jesper Rasmussen ud af partnerkredsen i Nordicals København.
I stedet for Jesper, indtræder den unge profil, Casper Abild i partnerkredsen og han skal i endnu højere grad at være med til at accelerere den positive udvikling:

”Jeg er meget beæret og stolt over tilbuddet om partnerskab i Nordicals København. Jeg glæder mig til at tage del i virksomhedens fortsatte vækst, men nu med en ny rolle som partner, der betyder, at jeg skal begynde at se tingene fra et større perspektiv end tidligere.”

Casper startede som studentermedhjælper hos Nordicals i 2014, så det er et velkendt ansigt, der nu er blevet partner.

Stifter udtræder som partner

I 1995 stiftede Jesper Rasmussen Nybolig Erhverv City, der siden hen blev til Nybolig Erhverv København og i 2019 skiftede navn til Nordicals København.

Jesper har de seneste år planlagt sin fratræden, og ser nu frem til at kunne bringe stafetten videre til nye kræfter: 

”Det har været en fantastisk oplevelse at være med til at lægge fundamentet for en virksomhed, der i dag har en veldefineret forretningsstrategi. Jeg er stolt over at kunne forlade en virksomhed i topform,” siger Jesper Rasmussen.

Til top