Også positive 2025-forventninger til det københavnske udlejningsmarked

   

Også positive 2025-forventninger til det københavnske udlejningsmarked

Markedsudvikling | 23.01.2025

I denne artikel om 2025-forventninger ser Phillip Adler, associeret partner i Nordicals København, nærmere på de forskellige segmenter inden for udlejningsmarkedet. Han forventer, at industri- og logistiksegmentet kommer til at klare sig bedst.

I kølvandet på artiklen ”Positive 2025-forventninger til investeringsmarkedet i København” kommer Phillip Adler, associeret partner og Director i Capital Markets hos Nordicals København, her med sit argumenterende bud på, hvor udlejningsmarkedet er på vej hen i 2025:

”Vi forventer en positiv udvikling i udlejningsmarkedet, især på grund af den øgede efterspørgsel på fleksible kontorløsninger og lagerlokaler tæt på København.”

”Industri- og logistiksegmentet vil drage fordel af øget e-handel og behovet for moderne faciliteter med højloftede lagerpladser. Vi vurderer også, at detailsegmentet vil opleve en rebranding, hvor butikker fokuserer på oplevelser og personlig service frem for traditionelle salgsmodeller,” forklarer Phillip Adler.

Han peger også på, at kontorudlejning i højere grad vil favorisere lokationer med god adgang til offentlig transport, hvilket styrker metronære områder.

Udlejningsmarkedet forventes i 2025 generelt at være mere stabilt sammenlignet med 2024, hvor inflation og energipriser skabte usikkerhed.

”Vi forventer, at kontormarkedet vil konsolidere sig yderligere med fokus på fleksibilitet, bæredygtighed og hybride arbejdsmodeller.”

”Og vi forventer, at industri- og logistiksegmentet fortsat vil være i vækst, eftersom efterspørgslen på moderne og velplacerede lagerfaciliteter er høj,” fremhæver Phillip Adler.

Fortsat tilpasning i 2025
Nordicals København forventer, at detailhandlen i stigende grad tilpasser sig ændrede forbrugsmønstre med innovative koncepter, der gør København attraktiv som detaildestination.

Efterspørgslen på klinikker og velværetilbud steg markant i 2024, hvilket viser en fortsat ændring i forbrugernes prioriteringer. Også restaurationsbranchen – især i attraktive kvarterer som Nørrebro, Vesterbro og Indre By – har en stærk vækst med fokus på kvalitet og unikke koncepter, der gør København til en førende gastronomisk destination.

”Forbrugernes stigende købekraft har givet detail- og restaurationssegmentet en tiltrængt optimisme, ligesom den fortsatte urbanisering og befolkningsvækst i Københavns har skabt en naturlig efterspørgsel på både erhvervslokaler og boligudlejning,” siger Phillip Adler.

Læs også ”Derfor har disse københavnske områder en velfungerende detailhandel”

Størst tiltro til industri og logistik
Nordicals København har især tiltro til, at der i 2025 bliver stor efterspørgsel på tre segmenter inden for udlejningsmarkedet i København – udover selvsagt boligudlejningssegmentet af både historiske og fremadrettede faktorer, der driver markedet.

”Efterspørgslen på industri- og logistiklokaler vil forblive høj, da e-handlen fortsat vokser. Fleksible og bæredygtige kontorer med moderne faciliteter og nærhed til offentlig transport vil også være meget eftertragtede.”

”Detailsegmentet vil genoplive med fokus på butikker, der tilbyder unikke oplevelser og services, der ikke kan digitaliseres,” forklarer Phillip Adler.

– Hvilke udlejningssegmenter kommer til at klare sig bedst i år, forventer du?

”Vi forventer, at industri- og logistiksegmentet vil klare sig bedst, støttet af den fortsatte vækst i e-handel og behovet for moderne lagerfaciliteter.”

”Restaurations- og oplevelseslokaler vil også klare sig godt, drevet af Københavns status som en attraktiv turistdestination,” siger Phillip Adler, der også forventer, at kontorsegmentet vil vise forbedringer, især i premium-segmentet med moderne faciliteter og fleksibilitet.

 

Nordicals kigger i krystalkuglen

Traditionen tro kigger Nordicals i krystalkuglen for at komme med vores forudsigelser for 2025. Det gør vi med analyser fra vores Data & Research-afdeling og erfaringer fra vores 24 forretninger på tværs af hele landet. Og vi gør det med fokus på de faktorer, der driver markedet for erhvervsejendomme. På vores site dedikeret til vores 2025-forudsigelser kan du læse meget mere om Nordicals’ landsdækkende forventninger til det kommercielle ejendomsmarked, økonomi og ESG.

Hop ind på 2025-sitet her

Til top