Prishop på materialer presser alment byggeri

Den almene boligsektor er udfordret af stigende priser på blandt andet stål, beton og af træ. Det betyder, at bygherrerne må spare andre steder for at overholde de fastsatte rammer.

En nærmest endeløs række af mere eller mindre alvorlige hændelser verden over udfordrer den danske byggebranche. Coronapandemien, der tvangslukkede fabrikker på tværs af brancher, samtidig med der er sket en stigning i antallet af byggeprojekter, gør at udbud og efterspørgsel ikke matcher. Dette ramler ovenikøbet sammen med containermangel i nogle af Asiens største havne og ikke mindst et stort fragtskib, der satte sig på tværs af Suezkanalen og i en periode stoppede stort set al skibstrafik mellem Asien og Europa. Alle hændelser, der har presset materialepriserne op. Samtidig er der sket en stigning i antallet af byggeprojekter, hvilket har resulteret i højere lønomkostninger.

Det giver udfordringer på tværs af byggebranchen. Det almene byggeri bliver især udfordret af de fastsatte maksimumsbeløb for, hvad byggerier må koste. Det fortæller Jesper Graff Thøger, formand for Kommunaltteknisk Chefforenings faggruppe for almene boliger.

”Alment byggeri har et maksimumsbeløb – det betyder, at prisstigninger skal holdes inden for rammen og enhver stigning skal derfor dækkes af besparelser andre steder.”

Det samme oplever man i Brancheorganisationen BL – Danmarks Almene Boliger. Det bekræfter Solveig Råberg Tingey, viceadministrerende direktør.

”Helt generelt er der en stor udfordring med stigende materialepriser og det almene byggeri bliver ramt på samme måde som på det private marked – måske endda lidt mere i og med, at vi har et rammebudget at overholde. Det betyder, at de almene boligselskaber i praksis kan blive nødt til at revurdere og nogle steder opgive projekter, som ellers var planlagt.”

Den københavnske boligadministration KAB, der administrerer 60.000 almene boliger, oplever ligefrem, at flere potentielle projekter slet ikke kan realiseres.

”Kombinationen af stigende materialepriser, grundpriser og omkostninger ved håndværkere gør, at vi og andre lignende selskaber sidder med potentielle sager, som vi ikke tør gå i gang med. Samtidig er der ikke så meget risikovillighed til at investere, da priserne jo stadig ændrer sig og er usikre. Det er lidt som et ’moving target’, hvor vi måske nok kan forsøge at spare for at nå én pris, men i mellemtiden er det så blevet endnu dyrere og det betyder, at mange projekter bliver tæt på umulige at realisere,” forklarer vicedirektør Michael Nielsen-Elgaard.

Det er nemlig helt fundamentalt for det almene byggeri, at rammebudgettet bliver overholdt. Hvis ikke vil det i sidste ende gå ud over beboerne.

”Rammebudgettet er til for beboernes skyld. Ved alment byggeri er der omkostningsbestemt leje, det vil sige, at huslejen skal stemme overens med omkostningerne til byggeriet. Så derfor kan man ikke sprænge rammebudgettet, da det vil betyde, at beboernes huslejer ville stige tilsvarende,” fortsætter Michael Nielsen-Elgaard.

Bæredygtighed stadig vigtig

Mange planer for alment byggeri indeholder bæredygtige visioner. Og selvom boligselskaberne i øjeblikket må tænke i lidt alternative baner, så understreger Solveig Råberg Tingey, at det både for BL som organisation og for de enkelte boligselskaber er essentielt, at de bæredygtige planer ikke bliver skrottet.

Prisstigninger kan dog i praksis betyde, at det er nødvendigt at justere de oprindelige planer.

”Bæredygtighed er et vigtigt parameter i det almene byggeri. Men vi kan ikke sprænge rammebudgettet, så det bæredygtige skal selvfølgelig harmonere med det økonomiske. Vi kan være nødt til at gentænke, om der kan findes en mere optimal løsning, samtidig med at projekterne selvfølgelig skal leve op til byggereglementet og de overordnede visioner,” fortæller den viceadministrerende direktør i BL.

KAB understreger, at det bæredygtige er en helt grundlæggende forudsætning for overhovedet at få lov til at bygge alment i København. Men de stramme økonomiske forhold, som de stigende priser efterlader, levner i øjeblikket ikke meget plads til at være ambitiøse.

”De enkelte boligforeninger har bæredygtige ambitioner. Først og fremmest er der nogle grundlæggende krav man skal leve op til, når man bygger alment i København. De krav kan og vil vi ikke fravige. Men det er klart, at når man skal skære helt ind til benet i et byggeri – og selvfølgelig stadig overholde byggereglementet – samtidig med, at økonomien er stram, så er det en udfordring at indarbejde ekstraordinære tiltag,” lyder det fra Michael Nielsen-Elgaard.

Grundpriser gør indhug i rammebudget

Men det er ikke kun de stigende materialepriser, som giver udfordringer for det almene byggeri. Også grundpriserne påvirker byggeriet.

”De stigende grundpriser giver, alt andet lige færre penge til mursten” pointerer Jesper Graff Thøger fra KTC.

Solveig Råberg Tingey oplever også de stigende grundpriser som en udfordring, men hun ser dog tegn på løsninger i regeringens nye boligudspil.

”Det er en udfordring, at grundpriserne også er høje, samtidig med at man skal sikre, at projekterne kan realiseres. Især nu, hvor det nye boligudspil lægger op til at etablere 22.000 flere almene boliger. Udspillet giver dog også mulighed for, at man kan finde nogle løsninger på de stigende grundpriser, så der stadig kan bygges alment. Det kan være ved hjælp af grundkøbslåneordningen fra Nybyggerifonden.”