Markedsudvikling | 08.05.2023
Rækkehuse henvender sig til en bred skare af befolkningen. Lige fra børnefamilien til senioren. Samtidig er der en klar forventning hos både Nordicals og investorer om, at fremtidens boligmarked er præget af specialboliger.
Med et fortsat stigende befolkningstal i Danmark bliver der helt naturligt løbende brug for flere boliger. I den forbindelse er det centralt at se nærmere på, hvilke dele af boligmarkedet, som inspirerer de sjællandske borgere til at flytte fra ejerboligen til en lejebolig.
Siden 2008 er folketallet i Region Sjælland steget med 3,7 procent frem til 2023, mens indbyggertallet i Nordsjælland i samme periode er steget med 7,9 procent. Befolkningsvæksten vil ifølge Danmark Statistik fortsætte frem mod 2033, hvor prognosen viser en yderligere stigning på 1,7 procent i Region Sjælland og 3,1 procent i Nordsjælland.
Læs også ”Fremadstormende sjællandsk marked sætter atter ny rekord for transaktionsvolumenen”
Derfor er rækkehuse attraktive
Særligt rækkehussegmentet er vokset markant i det sjællandske ejendomsmarked uden for hovedstadsområdet. Mange danske udviklingsselskaber, herunder Birch Ejendomme og Svanen Gruppen, har haft stort fokus på de sjællandske vækstbyer de senere år. Rækkehussegmentet henvender sig bredt. Både unge og gamle finder rækkehusmarkedet interessant – dog af forskellige årsager.
I en artikel fra Videncentret Bolius bliver der set nærmere på, hvorfor netop rækkehuse har opnået den popularitet, som Nordicals også erfarer. I artiklen bliver der blandt andet belyst, at rækkehus som boform tiltrækker især børnefamilier og 50+-generationen. Børnefamilierne, fordi der til rækkehuset hører en mindre have, hvor børnene ugeneret kan lege. Hos seniorer skyldes det især, at flere ikke ønsker en alderdom i ensomhed, men et netværk af naboer – og gerne, hvor der er mulighed for at dyrke sine interesser. Nordicals har en klar forventning om at bolig- og investeringsformen i rækkehuse vil forblive det mest efterspurgte boligsegment på Sjælland uden for hovedstadsområdet.
Læs også ”Stigende interesse for seniorboliger giver plads til eftertragtede børnefamilier”
Det vigtigste for investorerne
Ses der nærmere på Køge og Roskilde har disse to område de senere år haft stor tiltrækning på investorerne, både danske og udenlandske. Samme oplevelse støder man på i Nordsjælland, hvor særligt de nære områder til København har oplevet en massiv efterspørgsel blandt særligt udenlandske investorer. Muligheden for at opstarte et boligfællesskab, hvor udvikleren på projektet i samarbejde med en arkitekt har indtænkt en helhed, er særdeles efterspurgt. Det er blevet et formkrav blandt investorerne, at der skal være indtænkt et segment på forhånd, før et projekt kan opstartes. I en Estate Media-artikel siger James Robson, Senior Managing Director hos Hines Nordic, at det er vigtigt at tænke i målgrupper, når man bygger.
Nordicals har en klar forventning om, at det fremtidige boligmarked – både på Sjælland og i resten af Danmark – vil være præget af ”specialboliger”, hvor et alderssegment er indtænkt på forhånd.
Læs også ”Rekordmange bor alene – udviklingen stiller nye krav til boligmarkedet”
Vil du være opdateret på markedsudviklingen nationalt, lokalt eller regionalt? Eller over det dele?
I vores datadrevne, digitale indholdsunivers Nordicals Foresight kan du læse om faktorer, der påvirker det danske ejendomsmarked. Læs om den nationale udvikling her, mens du i CityForesight her kan følge det professionelle marked i over 20 danske byer og områder.
Seneste artikler
”Fremtidens vinderbyer bliver de byer, der klimatilpasser og -sikrer”
Nordicals og Proark lander kæmpe lejeaftale med Harald Nyborg
Tidligere Esbjerg bank-hovedsæde solgt
Svendborg ændrer strategi for at imødekomme fremtidens vandudfordringer
Vestegnens Kraftvarmeselskab I/S sætter kontordomicil i Albertslund til salg
Til top