Sådan påvirker coronaen byudviklingen i Danmark

I København, Aarhus og Odense bremsede stigningen i indbyggertallet op i 2020, mens andre byer fik overraskende mange nye borgere.
Skyldes det tilfældigheder, eller har coronaen med udbredt hjemmearbejde ændret mønstrene for bosætning mere vedvarende? Det giver to eksperter deres svar på.

Sådan påvirker  coronaen byudviklingen i Danmark

Af Nordicals

D. 18.05.21

Sidste år fik Danmark 17.300 flere indbyggere, men i tre af landets fire største byer var stigningen mindre end de foregående år ifølge Danmarks Statistik. København fik netto lige knap 5.800 ekstra indbyggere mod en årlig stigning på 10.000 i perioden 2010-19. Aarhus voksede med
små 2.800 borgere mod tidligere 4.300 i gennemsnit, og Odense fik sin tilvækst mere end halveret til 600 personer fra 1.600 årligt i 2010-19. Derimod voksede Aalborg med 2.400 ekstra indbyggere mere end sit hidtidige gennemsnit på lidt under 2.000.

"Vi risikerer næppe en masseflugt, som London og New York har oplevet gennem halvandet år med corona. Men tallene understreger en ændret udvikling, vi har set de senere år. Vi ser mindre tilflytning til Storkøbenhavn og Aarhus end tidligere, og derfor vil vi se en mere spredt byudvikling i landet. Det samlede befolkningstal fortsætter nemlig med at vokse, og derfor vil mange byer og kommuner opleve stigende indbyggertal. Især flere mindre og mellemstore byer står til at vokse mere, end vi har troet for nylig,” siger Jesper Bo Jensen, direktør og grundlægger af Center for Fremtidsforskning i Højbjerg i Aarhus.

Blandt årsagerne er, at ansatte og arbejdsgivere har fået smag for hjemmearbejde. Det giver mange mennesker mulighed for at bo længere væk – med lavere boligpriser og råd til mere plads. Så kan de nøjes med at pendle færre dage, og så gør det heller ikke så meget, hvis afstanden til jobbet er blevet større.

 

 

”En del mennesker udtrykker efter coronaen, at de ikke længere vil bo inde i den tætte by.”

 

Jesper Bo Jensen

Direktør og grundlægger af Center for Fremtidsforskning

 

Mere fart på nethandel
Jesper Bo Jensen forudser, at udviklingen kan give øget aktivitet i kvarterer, der i øjeblikket er domineret af boliger.
”Med mindre pendling ind til de større byer bliver det mere naturligt med butikker og tilbud som fx fitness i boligområder. Det er jeg ret sikker på, at vi vil se inden for de næste tre-fire år.”
Jesper Bo Jensen tror også, at corona vil sætte et kraftigt aftryk i form af øget nethandel. Vel at mærke af udvalgsvarer som eksempelvis boligudstyr, bøger, møbler og tøj, hvorimod mad og dagligvarer fortsat hovedsageligt vil blive indkøbt i fysiske butikker.

”Vurderingen har hidtil været, at nethandel med udvalgsvarer ville nå op på halvdelen af omsætningen i 2030, men nu har coronaen accelereret udviklingen, så det sagtens kan blive allerede i 2022 eller 2023. Det vil skærpe kravene til butiksdrivende og kæder om at kombinere net og fysisk butik og om at skabe samlede shoppingoplevelser.”

Trafikplan uden nyheder
Traditionelt betyder infrastruktur meget for byudvikling, men Jesper Bo Jensen vurderer, at planen fra S-regeringen om trafikinvesteringer på over 100 mia. kr. næppe giver væsentlige ændringer.

”Planen afsætter groft sagt penge til eksisterende projekter og til udvidelser, hvor vi allerede har motorveje og byer. Fx vil udvidelsen af E45-motorvejen forstærke udviklingen af Den Østjyske Millionby fra Randers i nord til Hedensted i syd. Planen rummer ikke noget grundlæggende nyt, som kunne skabe dynamik nye steder i landet,” pointerer frem tidsforskeren.

Det havde været anderledes, hvis eksempelvis en Hærvejsmotorvej fra Viborg og ned gennem Midtjylland for alvor kom politisk i spil.

”En Hærvejsmotorvej ville gavne Viborg, Vestjylland samt byer som Grindsted, Varde og Vejen og dele af Sønderjylland. Tilsvarende kunne en Alssund-forbindelse løfte både Als/Sønderjylland og Sydvestfyn. På samme måde kunne det virkelig få betydning med en Kattegatforbindelse, så det blev hurtigt at transportere sig mellem Aarhus og København,” påpeger Jesper Bo Jensen.

 

”Mere hjemmearbejde er måske nok et ønske for børnefamilier, men det fungerer ikke i praksis.
Processer med at være kreative og innovative fungerer ikke via hjemmearbejde og Teams; de kræver, at man samles fysisk på arbejdspladsen.”

 

Curt Liliegreen
Direktør, Boligøkonomisk Videncenter

Næppe mere hjemmearbejde
I Boligøkonomisk Videncenter under Realdania er direktør Curt Liliegreen skeptisk over for medier og politikeres fokus på udflytning fra København og på hovedstadens stigende boligpriser.

"Medierne fokuserer på nogle små bevægelser i hvert enkelt år, fx at København havde en nettoudflytning på 3.400 sidste år. Men tallet dækker over en årlig indflytning, som har været jævnt stigende gennem flere år og i 2020 lå omkring 58.000, hvoraf mange er studerende.
Udflytningen til andre kommuner svinger mere og lå sidste år på 61.400. Her har coronaen spillet ind, for når både mor og far har skullet arbejde hjemmefra med Teams, samtidig med at børnene var hjemme, så føles lejligheden lidt mindre.”

Han tror dog ikke, at projektudviklere og rådhuse i fx forstadskommuner skal sætte næsen op efter et større og mere permanent rykind fra den store nabo.

”Spørgsmålet er, om ikke det ebber ud igen. En del af dem, som er flyttet under coronaen, var nok flyttet ud alligevel på et lidt senere tidspunkt, men kan have fremrykket beslutningen,” ræsonnerer Curt Liliegreen.

Han peger samtidig på, at Københavns indbyggertal fortsat stiger i kraft af en positiv nettoindvandring plus et stort fødselsoverskud i byen, som har landets yngste befolkning. Hvert år bliver der altså født mange flere københavnere, end der bliver lagt i graven.

Liliegreen tvivler på, at det udbredte hjemmearbejde vil bide sig fast i en sådan udstrækning, at det vil bane vejen for udflytning.

”Mere hjemmearbejde er måske nok et ønske for børnefamilier, men det fungerer ikke i praksis. Processer med at være kreative og innovative fungerer ikke via hjemmearbejde og Teams; de kræver, at man samles fysisk på arbejdspladsen.”

Få ejerboliger i København
Politikere og andre har udtrykt bekymring over stigende boligpriser i hovedstaden, men Curt Liliegreen bemærker, at ejerboliger i København blot udgør en mindre del af det samlede danske boligmarked – og i København udgør ejerboliger kun 28 procent af det samlede antal boliger, landets laveste andel.

Dog er der ingen tvivl om, at der sker store ændringer på boligmarkedet og befolkningssammensætningen i hovedstaden.

"Kvadratmeterpriserne for nogle huse i kvarterer som Valby og Vanløse er højere end i Hellerup, og på Vesterbro har lejlighederne overhalet dem i Charlottenlund. Den udvikling, kendt som gentrificering, ser vi overalt i verden, men vi er
ikke vant til den i Danmark, hvor gentrificeringen tidligere især foregik i brokvartererne.”

Vi har næsten vænnet os til begrebet, som betegner, at boliger og hele kvarterer gradvis får udskiftet de oprindelige, jævne borgere med mere velhavende indbyggere. Udtrykket udspringer af ”gentry”, det engelske ord for lavadel eller overklasse.

Curt Liliegreen fremhæver, at København er meget anderledes end Odense, Aarhus og Aalborg:

”København har så få ejerboliger. Byen er domineret af andelsboliger, som stort set ikke findes i de andre store byer. Kombineret med lejeboliger og almene boliger er der kun 28 procent ejerboliger i København, og det er afsindigt lavt. I brokvartererne er andelen helt nede på 10-13 procent. Det giver et meget volatilt eller svingende marked for ejerboliger, fordi der er så få af dem.”

Download markedsindsigten her

Til top