Nordicals’ internationale samarbejdspartner Savills er endnu engang kåret som førende ”superbrand” inden for ejendomsrådgivning i en årlig brandundersøgelse.
Undersøgelsen foretages hvert år af The Centre for Brand Analysis, TCBA, og Dynata, som er førende inden for dataindsamling og forskning. 2.500 britiske erhvervsledere og et særligt nedsat ekspertråd bestående af 24 B2B-marketingledere har på baggrund af en række kriterier vurderet 1.600 forskellige brands fordelt på 63 forskellige kategorier.
Kvalitet, pålidelighed og differentiering
”Savills er tildelt førstepladsen i kategorien ejendomsrådgivning, fordi rådgivningsvirksomheden på bedste vis opfylder undersøgelsens tre kernekrav til et ”superbrand”, som er et brand, der udviser en høj grad af kvalitet, pålidelighed og differentiering,” fortæller Jacob Lund, CEO og partner i Nordicals København.
James Sparrow, CEO i Savills UK og EMEA, glæder sig over kåringen og forklarer, at Savills styrkeposition er drevet af brandets historie og kultur. Forretningen har fokus på mennesker og bygger på en helt særlig iværksætterånd, der holdes i live af kreative og passionerede medarbejdere.
Seneste artikler
Frederikshavn får fordele af forsvarsmilliarder
NRGi og Nordicals går sammen for at styrke den grønne omstilling i ejendomssektoren
125 boligenheder i Odense solgt for trecifret millionbeløb
Nordicals fortsætter væksten i 2025
Nordicals udpeget som rådgiver på Nykredits porteføljesalg af Spar Nords ejendomme
Til top