Singler øger behovet for nye boliger

Den ældre befolkningsgruppe er relativt set den gruppe med flest singler. Når gruppen den kommende årrække vokser vil antallet af enlige, der efterspørger egen bolig, vokse, og det vil sætte pres på boligudbuddet.

Et stigende befolkningstal, flere ældre og en voksende gruppe af singler. Det er et af de billeder, fremtidens demografi tegner. Det er samtidig nogle af de faktorer, der er med til at påvirke fremtidens boligbehov. Kombinationen af et stigende befolkningstal og flere enlige vil øge efterspørgslen på nye boliger.

”Befolkningstilvæksten vil i sig selv øge efterspørgslen på boliger. Oveni fylder 1-personshusstande mere og mere ift. det samlede antal af husstande, og den tendens er accelereret de seneste år. Det skubber yderligere på behovet for nye boliger”, siger administrerende direktør hos Nordicals A/S, Erik Andresen.

Hvor 1-personshusstande for 25 år siden udgjorde ca. 37 procent af det samlede antal husstande, udgør de i dag ca. 40 procent. I sig selv ikke nogen kraftig stigning. Procentdelen har dog rykket sig næsten 2 procentpoint siden 2018 – det er med andre ord en tendens i acceleration.

Boligudbuddet vokser ikke hurtigt nok

Fra 1997 til 2022 er Danmark gået fra 2.397.075 til 2.788.291 husstande. En stigning på ca. 16 procent på 25 år. I samme periode er befolkningstallet dog også vokset med knap 600.000. Selvom boligudbuddet er blevet større, er efterspørgslen stor både på ejer- og lejeboliger, og boligudbuddet har svært ved at følge med efterspørgslen.

”Vi ser flere grunde til, at der er et stort behov for nye boliger. Stigende disponible indkomster som følge af et langt økonomisk opsving, ændrede behov og ønsker hos ejere og lejere efter et par år med corona, et befolkningstal i vækst samt den accelererede trend mod flere personer, der bor alene,” siger Erik Andresen.

Siden 2018 er der kommet næsten 83.000 flere husstande med 1 person. Andelen af personer, der bor alene, er størst blandt ældre over 70 år, da gruppen af enker og enkemænd herfra begynder at vokse. Den kommende årrække vil antallet af ældre danskere stige. Siden 2009 er det samlede antal af danskere over 65 år steget med 30 procent, og gruppen vokser yderligere de kommende år. Når antallet af seniorer vokser, vil antallet af enlige følge med.

Ældre enlige søger fællesskaber

Når der kommer flere enlige, skal der bruges flere 1-personshuse.

”Hvor unge singler ofte bor sammen med en kammerat eller bofælle, er de ældre enlige den befolkningsgruppe, hvor flest bor alene. Behovet for at være social forsvinder dog ikke med alderen. Derfor er det ikke tilstrækkeligt alene at se på tendensen til flere singler og konkludere, at der blot skal bygges flere singleboliger – der skal bygges singleboliger til en målgruppe, der efterspørger eget hjem, men med muligheden for at være en del af et fællesskab,” fortæller Erik Andresen.

Derfor forventer den administrerende direktør, at seniorbofællesskaber vil fortsætte med at stige i popularitet – både blandt brugere og investorer.

Forskelle på tværs af landet

Såfremt udviklere og investorer skeler mod seniorbofællesskaberne, er geografien et vigtigt parameter. Der er nemlig forskel på, hvor i landet den ældre befolkningsgruppe særligt kommer til at vokse.

”Lige så vel som at udviklere og investorer kigger mod generelle vækstrater og befolkningsfremskrivninger, skal der også kigges mod fremskrivninger for befolkningsgruppen over 65 år. Gruppen vokser nemlig mere i nogle dele af landet end andre. Vi ser dog også, at flere udviklere og investorer bygger fællesskaber til 50+målgruppen, og så er det igen vigtigt at være opmærksom på, hvor i landet den aldersgruppe naturligt tiltrækkes,” siger Erik Andresen.