Skal det frie (ejendoms)marked sættes ud af spil?

Ifølge et forslag fra en række politiske partier på Københavns Rådhus skal antallet af leje- og ejerboliger reguleres. Gentagne reguleringer fra politisk side resulterer i et svækket frit marked – er det den vej, vi vil gå?

Flere partier i København ønsker flere ejerboliger i hovedstaden, og det skal Christiansborg hjælpe med. Dansk Ejendomsmæglerforening er enig, og det er der også stemmer blandt landets ejendomsmæglere, der er. Jeg vil dog gerne sætte spørgsmålstegn ved, om mere regulering er løsningen?

Spørger man mig, er svaret naturligvis nej. Vi skal lade det frie marked eksistere og undlade at give afkald på den politiske stabilitet, som det danske ejendomsmarked ellers har været kendt for. En stabilitet, der allerede er i fare.

Reguleringer er blevet en (u)vane

I 2011 blev der indført moms på erhvervsmæssigt salg af fast ejendom. Den regulering har været medvirkende til, at der er blevet bygget væsentligt mere til leje end til eje de sidste 10 år.

I 2015 kom der en ændring til Planloven, der gjorde det muligt for kommuner at fastsætte i en lokalplan, at op til 25 procent af boligmassen i nye boligområder skulle være almene boliger. Man minimerede dermed profitmarginen på mange nye byggerier i berørte lokalplaner og begrænsede udviklingen af nye ejendomme.

I 2020 blev BRL § 5, stk. 2-indgrebet (også kendt som Blackstone-indgrebet) vedtaget, der skulle forhindre udenlandske kapitalfonde i at modernisere OMK-ejendomme og flytte lejen fra § 5, stk. 1 til § 5, stk. 2. Resultatet blev, at handlen med de klassiske rødstensejendomme gik i stå – og ligeså gjorde renoveringerne. Ændringen betød med andre ord, at vi fik færre tidssvarende ejendomme.

Siden kom lovforslaget om lagerbeskatning, der efter lang tids optakt endte med at blive droppet i sidste time. Inden da nåede det dog at skabe usikkerhed i markedet og var medvirkende til, at de mellemstore og større investorer bremsede op.

Skal vi give afkald på den politiske stabilitet

I 2022 vedtog Folketinget så et midlertidigt loft over huslejestigninger, og nu diskuteres muligheden for endnu et indgreb. Denne gang er det blandt andet antallet af leje- og ejerboliger, der, ifølge et flertal på Københavns Rådhus, skal reguleres. Mens der kan være fornuft i at ændre momsreglerne, så beskatning af leje- og ejerboliger sidestilles – med andre ord en form for tilbagerulning af en politisk regulering fra 2011 – så er det straks værre at begynde at lovgive om antallet af ejer- og lejeboliger. Hvis udbuddet af private udlejningsboliger bliver for højt i forhold til efterspørgslen, så vil huslejepriserne jo netop falde.

For nu vil jeg undlade at gå yderligere ind i de konkrete forslag. Jeg vil til gengæld gerne sætte spørgsmål ved det ansvarlige i at sætte de frie markedskræfter ud af spil – og det er i min optik, det vi er på vej til.

I efterhånden en længere årrække har det danske ejendomsmarked været i høj trivsel. Det har betydet, at der er blevet investeret i Danmark og vores bygningsmasse til glæde for beboere og virksomheder. En stor del af investeringerne er kommet fra udlandet. De seneste år er omkring 50 procent af den samlede transaktionsvolumen således kommet fra udlandet. De udenlandske investorer ser nemlig Danmark som et lavrisiko marked for investeringer – det skyldes både den økonomiske og politiske stabilitet.

Giver vi afkald på den politiske stabilitet og sætter det frie marked ud af spil, er der derfor en overvejende risiko for, at udenlandske, såvel som danske, investorer vil kigge mod andre markeder. Sker det, vil Danmark miste investeringer i vores ejendomsmasse. Investeringer, der i dag sikrer en diversificerbar og tidssvarende bygningsmasse. Vil vi give afkald på det til gengæld for endnu et politisk indgreb?