Tørster det fremtidige boligmarked efter lovgivning om flere ejerboliger?

Markedsudvikling | 17.03.2023

Fra politisk side er der et ønske om flere ejerboliger – gerne gennem regulering. Den demografiske udvikling peger dog ikke entydigt mod et behov for flere ejerboliger.

Se grafer i bunden af artiklen.

I et udspil fra S, SF, R og V på Københavns Rådhus søger partierne hjælp fra Christiansborg til at begrænse mængden af private udlejningsboliger i København. Der skal flere ejerboliger til, og derfor er der behov for ny lovgivning, så det for eksempel fremover bliver muligt at regulere antallet af ejerboliger i nye lokalplaner. Et forslag som regeringen umiddelbart ikke er afvisende overfor. Regeringsgrundlaget nævner da netop også et ønske om flere ejerboliger, som et oplæg til det boligpolitiske udspil, der vil komme i løbet af regeringsperioden:

”Regeringen ønsker et blandet boligmarked, hvor flere kan eje deres egen bolig, og hvor der er et blandet udbud af ejerboliger, almene boliger, andelsboliger og privatudlejning.”

Administrerende direktør for Nordicals A/S, Erik Andresen, er enig i behovet for et blandet boligmarked, men mener ikke, at det frie (ejendoms)marked bør sættes ud af spil ved at lovgive om antallet af ejerboliger i et område.

”Vi skal lade det frie marked eksistere. Hvis udbuddet af private udlejningsboliger bliver for højt i forhold til efterspørgslen, så vil huslejepriserne falde,” siger Erik Andresen.

Seniorernes boligønsker fylder mere på fremtidens boligmarked
Et af argumenterne bag forslaget og kommentaren i regeringsgrundlaget er meningsmålinger, der har vist, at en overvægt af danskerne svarer, at de foretrækker en ejerbolig fremfor lejebolig eller andelsbolig. De samme meningsmålinger viser dog også, at der for eksempel er forskelle mellem aldersgrupper og mellem par og singler.

”Ejerboliger er selvsagt ikke den rette løsning for alle. I nogle befolkningsgrupper vejer fleksibiliteten, som en lejebolig tilbyder, højere, end ønsket om at eje selv,” fortæller Erik Andresen.

Den kommende årrække vil befolkningen vokse støt ifølge prognoserne. Det er dog ikke alle aldersgrupper, der vokser lige hastigt. Den mest markante tilvækst sker blandt de ældre over 70 år (jf. graf 2).

Rapporten ”Befolkningsudvikling og Seniorboliger fra 2022” udarbejdet af Cowi for Realdania undersøger blandt andet de ældres boligønsker og flyttevillighed. Heri svarer en større andel af respondenterne, der har markeret en mulighed for, at de flytter i løbet af de næste fem år, at de er mere interesserede i at flytte til en lejebolig end til en ejerbolig.

Halvdelen af respondenterne ser dertil muligheden for mindre vedligeholdelse af boligen som en af fordelene ved at flytte til en anden bolig. Altså en af de fordele, der er ved at bo i en lejebolig.

Enlige søger i højere grad fleksibilitet
Den seneste årrække har vi set en markant vækst i antallet af enlige. Sideløbende er antallet af boliger beboet af én person steget, og den vækst vil højest sandsynligt fortsætte (jf. graf 3). Det sker blandt andet, fordi antallet af personer over 80 år stiger, og sammen med de unge først i 20’erne er det procentvis den gruppe, der er flest enlige i.

I tidligere undersøgelser er der flere enlige end par, der ønsker at bo til leje. Et helt naturligt resultat, da lejeboligen både tilbyder fleksibilitet og er lettere betalbar på den korte bane.

Når boligudbuddet øges de kommende år for at møde den stigende efterspørgsel som følge af befolkningstilvæksten, er det vigtigt, at vi også tilpasser det fremtidige boligmarked til udviklingen i antallet af enlige.

De unge flytter ofte
I de føromtalte meningsmålinger svarer de helt unge fra 18-25 år også, at de i overvejende grad ønsker en ejerbolig, hvis valget stod frit for. Med andre ord en understregning af, at hvis man får stillet spørgsmålet om, hvorvidt man ønsker at eje en bolig uden videre tanke på økonomi, vedligehold og så videre, så svarer de fleste – uanset alder – at de gerne vil eje.

De unge fra 18-25 år er ofte studerende og har som et gennemsnit en lav indkomst. Den lave indkomst gør det svært at købe bolig, da en studerende på SU ved en gældsfaktor på fire ikke kommer i nærheden af priserne på en ejerbolig i de større byer. Et større udbud af ejerboliger vil dog næppe ændre ved det faktum, at en SU ikke kan vedligeholde gælden på en ejerlejlighed i København.

Selvom de helt unge også har et ønske om at eje deres egen bolig, så er det mest realistiske på den korte bane at leje. De unge får dermed også fleksibiliteten til at flytte – en fleksibilitet, der ikke er uvæsentlig, taget i betragtning, at det er den aldersgruppe, der står for hovedparten af flytningerne i Danmark.

Der bliver behov for flere boliger fremadrettet, og en god del af de boliger skal selvfølgelig være ejerboliger. Den demografiske udvikling viser dog, at der i høj grad også bliver behov for lejeboliger. Derfor er det en fejl at sætte det frie (ejendoms)marked ud af spil til fordel for flere reguleringer.