Markedsudvikling | 11.12.2023
Nordicals i Silkeborg, Herning, Viborg og Holstebro fremhæver forskellige faktorer, som de holder særligt øje med i markedet for erhvervsudlejning. Alle erhvervsmæglerforretninger ser optimistisk på det kommende år.
Ved månedens udgang er det farvel til 2023 og goddag til 2024.
I det nye år kan der meget vel komme mere aktivitet i markedet for udlejning af erhvervslejemål i Midt- og Vestjylland samt i Silkeborg.
Det vurderer Nordicals i Silkeborg, Herning, Viborg og Holstebro. Alle erhvervsmæglerforretninger ser optimistisk på det kommende år, viser en rundspørge, hvor de lokale partnere fortæller om deres fremtidige forventninger til erhvervsudlejningsmarkedet, ligesom de forklarer, hvad de især her i årets 4. kvartal har holdt og holder særligt øje med.
Forventer alle mere markedsaktivitet i 2024-25
På et helt overordnet niveau holder Nordicals og alle andre professionelle aktører på tværs af ejendomsbranchen først og fremmest skarpt øje med renteniveauet – og forventningerne til den fremtidige udvikling for den afgørende faktor.
Efter et udfordret 2023 forventer alle Nordicals-forretninger i Midt- og Vestjylland samt i Silkeborg, at aktiviteten inden for erhvervsudlejning i deres respektive geografiske marked for alvor er kommet op på et højere niveau i løbet af 2024 eller 2025, dog når niveauet næppe samme højde som i rekordåret 2021.
Nordicals Silkeborg forventer generelt øget aktivitet i sommeren 2024, herunder inden for udlejningsmarkedet. Det skyldes blandt andet, at nogle igangværende projekter vil være nærmere realisering.
”Og dermed forventes også øget interesse for disse projekter,” forklarer Mads Faber, der er daglig leder og associeret partner i Nordicals Silkeborg.
Læs også ”Nordicals skal formidle udlejning af fremtidens kontor i Silkeborg”
I Holstebro fremhæver Kasper Bergenhammer Andersen, partner i Nordicals Vestjylland, at flere faktorer kan løfte detailmarkedet efter nytår.
”Hvis vi taler om detailsalg, sker der først mere, når der kommer stabilitet i samfundet, herunder øget forbrugertillid og tro på, at folks økonomi er ok. Så vi afventer effekten af den indgåede overenskomst samt muligt rentefald i 2024,” siger Kasper Bergenhammer Andersen.
Forskellige faktorer præger 2023
Her i 4. kvartal 2023 præger forskellige faktorer udlejningsmarkederne.
I Silkeborg er der fortsat god aktivitet og efterspørgsel.
”Men vi oplever, at beslutningsprocessen er blevet længere. Aktuelt er der lidt flere butikslokaler til leje, end vi er vant til, hvilket giver spændende muligheder for indenbysrokader og nyt liv i gågaden med butikker udefra. Tomgangen er dog fortsat lav, også på detail,” oplyser Mads Faber.
Især nye eller moderniserede kontorfaciliteter er meget efterspurgte i Silkeborg.
”Silkeborgs erhvervsliv er vækstet kraftigt inden for iværksætteri og tilflyttede virksomheder, så segmentet for virksomheder, der vokser ud af de klassiske små kontorfællesskaber samt andre mindre til mellemstore virksomheder, er der god efterspørgsel fra. I begge tilfælde efterspørges ofte kontorlokaler, som kan bidrage til det gode arbejdsklima samt fastholdelse og rekruttering af medarbejdere, hvilket blandt andet stiller krav til kvalitet, udtryk og beliggenhed. Vi ser her gode muligheder konvertering eller istandsættelse af eksisterende erhverv,” fortæller Mads Faber.
Læs også ”Motorvejen har sat fuld fart på vækstmotoren i Silkeborg”
Herning: Fordel for firstmover-udlejere
Hos Nordicals Midtjylland giver partner Michael Odderskjer Jensen status på udlejningsmarkedet i Herning:
”Vi begynder at se en nedadgående tendens på udlejningspriserne, og det har givet pote for de udlejere, der har været firstmovere med at gå ned i pris. Det har fanget nogle potentielle lejere, der har gået med ønske om at etablere sig i gågaden.”
Erhvervsmægleren har for tiden et ekstra øje på tomgangen på gågaden i Herning.
”Vi oplever en forsigtig efterspørgsel på lejemål med de helt rigtige beliggenheder og lejeniveauer, og det kan være med til at få forretninger flyttet fra sekundære og dyrere lejemål til gågaden – men det tager tid,” bemærker Michael Odderskjer Jensen.
Læs også ”I Herning får vi altid tingene til at ske, fordi vi kæmper og står sammen”
Viborg og Holstebro
Inden for erhvervsudlejning holder Morten Lundhøj, partner i Nordicals Viborg, særligt øje med storbutikker uden for bymidterne i Viborg og Skive samt lager- og produktionsejendomme.
”Der er kommet mere aktivitet på udlejning i Viborg og Skive her i 2. halvår i forhold til årets 1. halvår, dog med stor variation inden for de enkelte segmenter, blandt andet med stigende tomgang inden for midtbybutikker,” oplyser Morten Lundhøj, der begrunder den øgede aktivitet med faldende inflation, blandt andet som følge af lavere priser på energi, brændstof og fødevarer.
Hvad angår, hvilke jendomssegmenter inden for udlejning af erhvervslejemål der for tiden primært efterspørges, svarer partneren i Nordicals Viborg:
”Der er god efterspørgsel på lager og produktionsejendomme, ligesom der er god efterspørgsel på storbutikker, mens der er moderat efterspørgsel på kontorer.”
Tilbage hos Nordicals Vestjylland melder Kasper Bergenhammer Andersen om et ”relativt stille” udlejningsmarked:
”Men også indimellem med gode cases, der løses. Der er en del rokader internt i byen og en del efterspørgsel på spisesteder.”
Læs også ”Nordicals i Østjylland: Et rentefald på blot 1 procentpoint vil gøre underværker”
Vil du være opdateret på markedsudviklingen nationalt, lokalt eller regionalt? Eller over det dele?
I vores datadrevne, digitale indholdsunivers Nordicals Foresight kan du læse om faktorer, der påvirker det danske ejendomsmarked. Læs om den nationale udvikling her, mens du i CityForesight her kan følge det professionelle marked i over 20 danske byer og områder.
– Den økonomiske aktivitet, renterne og en række flere faktorer påvirker, hvordan transaktionsmarkedet udvikler sig i 2024. Her i slutningen af 2023 er der tegn på, at det danske transaktionsmarked så småt er på vej op i tempo igen.
– Med baggrund i udsigten til rentenedsættelser, en forventning om, at de internationale købere igen nærmer sig 50 procent af den samlede volumen, og en mængde af opsparet kapital, der aldrig har været større, forventer Nordicals-kæden, at den samlede danske transaktionsvolumen i 2024 vil nå et niveau omkring årene før rekordårene 2021 og 2022. Det vil sige i niveauet 60-70 milliarder kroner.
– I den modsatte ende kan de velpolstrede danske ejendomsejere, hvor kun et fåtal er tvunget til sælge, og et potentielt nyt ekstra kapitalkrav på udlån til ejendomssektoren være med til at begrænse aktiviteten i det kommende år.
– Læs meget mere om Nordicals-kædens markedsforventninger til 2024, hvor vi på nationalt niveau løfter sløret for vores forventninger til transaktionsvolumenen og økonomi, ligesom vi ser på planlagte ejendomsprojekter og bæredygtighed. Kig med i krystalkuglen her.
Seneste artikler
Fortsat godt udlejningspotentiale i industri og logistik i Trekantområdet
En af Esbjergs største og mest attraktive industriejendomme til salg
Nordicals formidler salg af undervisningsejendom fra Aalborg Handelsskole til A. Enggaard A/S
Nordicals Odense forventer stigende leje på industri- og logistikejendomme
Nordicals formidler salg af det nyopførte Fulgsang Søfællesskab
Til top