Velbeliggende domicil ejendom til leje. Lejemålet er beliggende i en markant ejendom med facade mod Kalundborgvej.
Ejendommen består af god og præsentabel udstillingshal/showroom med et stort udenomsareal, som ligeledes kan benyttes til udstilling.
Hertil et godt og regulært værksted, med to elektriske porte samt mulighed for liftinstallation. I forlængelse heraf et salgskontor/administration, med personalefaciliteter i form af toilet og te-køkken.
En pæn og velholdt ejendom, der ville være oplagt til bilsalg med eget værksted, eller andre former for pladskrævende virksomheder, der vil nyde godt af den synlige placering.