Kongensgade 23A, B og C, Kongensgade 25A, B og C og Kongensgade 27 samt Torvet 17A og B
6700 Esbjerg

Sagsnr. 4113-S

Ejendomstype

Etageareal

Grund

Energiklasse

6.223 m²

2.699 m²

D

Kontantpris

Købspris pr. m²

Afkast

Årlig lejeindtægt

Årlig lejeindtægt pr. m²

Årlig driftsudgift

Årlig driftsudgift pr. m²

69.995.000 kr.

11.248 kr.

8 %

7.394.457 kr.

1.188 kr.

1.843.421 kr.

296 kr.

Markant gågadeejendom med AAA-placering sælges

Introduktion
Nordicals erhvervsmæglere I Esbjerg har nu fornøjelsen af at udbyde denne spændende investeringsejendom, som ligger i hjertet af Esbjergs pulserende byliv. I ejendommen er der et godt mix af forskellige lejere, hvoraf flere lejere er bundet af uopsigelighed i nogle år endnu.

Der er mange stærke argumenter for at investere i Esbjerg. Byen har Danmarks største havn til offshore-aktiviteter, hvilket giver adgang til både nationale og internationale markeder. Byens veludbyggede infrastruktur - med motorveje, jernbane og nærhed til lufthavn - understøtter effektiv logistik og mobilitet. Investeringer i Esbjerg understøttes af en bred og voksende erhvervsbase, herunder shipping, energi, teknologi og uddannelse.

Esbjerg har positioneret sig som Danmarks bæredygtige energimetropol med en central rolle i den grønne omstilling og med over 250 energivirksomheder og mere end 10.000 ansatte i sektoren.
Esbjerg er blevet et digitalt knudepunkt i Nordeuropa med fiberoptiske forbindelser og en ny internetgateway mellem Europa og USA. Dette skaber muligheder for både ejendoms- og teknologiinvesteringer.
Esbjerg har i de seneste år udviklet sig til en af Danmarks mest ambitiøse uddannelsesbyer med over 60 videregående uddannelser.
Beliggenhed
Ejendommen er beliggende på hjørnet af Kongensgade og Torvet. Kongensgade er byens primære handelsstrøg og gågade, hvor et bredt udvalg af butikker, caféer og restauranter skaber liv og aktivitet hele dagen. Torvet fungerer som et centralt mødested og danner ramme om mange af Esbjergs spændende aktiviteter. Der afholdes således jævnligt markeder, events og kulturelle arrangementer, hvilket bidrager til et dynamisk og attraktivt bymiljø.

Ejendommen har facade mod både Kongensgade og Torvet, hvilket giver enestående synlighed og eksponering. I stueetagen findes populære detailbutikker og caféer. 1. sal er i øjeblikket ledig, mens 2. og 3 sal huser et fitnesscenter, hvilket sikrer en konstant strøm af besøgende fra morgen til aften.

Af naboer i nærområdet kan nævnes Esbjerg Street Food, McDonald's, Matas, Dronning Louise, Shaping New Tomorrow, Normal og mange andre, såvel små som store kæder samt nichebutikker.

Beskrivelse
Ejendommen er jf. BBR opført i 1960 og har gennemgået en om- og tilbygning i 1999. Det bebyggede areal udgør 2.138 m², hvoraf 16 m² er en fritliggende overdækning. Ejendommens samlede erhvervsareal er på hele 6.223 m² fordelt på kælder, stueplan, 1, 2 og 3. sal.

Ejendommen fremstår indvendigt lys og indbydende, og den indvendige rulletrappe sikrer nem adgang mellem etagerne, hvilket understøtter en effektiv og brugervenlig logistik. I ejendommen findes ligeledes elevatorer, som sikrer en effektiv transport af varer, og som ligeledes kan benyttes af kunder og personale i ejendommen.

Ejendommen er løbende vedligeholdt, og bl.a. kan nævnes at der i 2025 installeres nyt ventilationsanlæg, og at en del af facaden i baggården renoveres.

Den ledige etage på 1. sal rummer et væld af anvendelsesmuligheder og er udover detailformål oplagt til både sundheds- og serviceorienterede erhverv. Forestil dig en moderne klinik med fysioterapi, kiropraktik eller psykologisk rådgivning - eller en indbydende wellness-klinik, hvor ro og velvære er i centrum. For liberale erhverv tilbyder etagen ideelle rammer til f.eks. advokatkontor, revisor, arkitekt eller ingeniørfirma, der ønsker en let tilgængelig placering.

Af lejere i ejendommen kan nævnes:

- Nextgen Fitness - Et moderne fitnesscenter med både træningsmaskiner og holdtræning. Lejer siden 2023.
- Café Gallardo - En hyggelig café med servering fra formiddag til sen aften. Lejer siden 2016.
- Kiosken - En velassorteret nærbutik med alt fra snacks og drikkevarer til ugeblade m.v.. Lejer siden 2009.
- Bog & Idé - En velkendt butik med et bredt udvalg af bøger, kontorartikler m.m. Lejer siden 2016.
- Pioner Bar - Et stemningsfuldt diskotek, der tiltrækker nattelivet. Lejer siden 2014.
- By Lene - En stilfuld modebutik med dametøj og accessoires. Lejer siden 2021.

Ejendommen ligger på en 2.699 m² stor grund, og der er indkørsel fra Skolegade til de parkeringspladser, som hører til ejendommen. For besøgende er parkeringsmulighederne mange, bl.a. kan nævnes p-huset i Danmarksgade, Museumspladsen samt parkeringsarealerne i Borgergade og p-huset i Borgergade.

Anvendelse
Med sin placering i den markante ejendom "Midt-I" - en af Esbjergs bedst beliggende butiksejendomme - er adressen ideel for både detailhandel, kontor og serviceerhverv, der ønsker at være en del af byens mest centrale og livlige område.

En god investeringsmulighed, som vi hos Nordicals erhvervsmæglere glæder os til at vise frem. Kontakt Nordicals i dag på tlf. 7611 0160.

Læs mere

Vil du vide mere?

Lene Thiim Roelsen

ltr@nordicals.dk

+45 2091 0086

Danmarksgade 36, 6700 Esbjerg

+4576110160

6700@nordicals.dk

Besøg vores mæglerside

Lignende ejendomme

Til top