Velbeliggende og attraktiv investeringsejendom med potentiale
I det centrale Skjern finder du denne smukke og ikoniske investeringsejendom, der opført i røde mursten i 1917 og om- og tilbygget i 1974.
Ejendommen fremtræder meget velholdt i en flot klassisk byggestil med røde mursten, tegl, dannebrogsvinduer, rundbue til baggård, kviste og "tårnparti" ud mod hovedgaden, der fremtræder flot velholdt med respekt for denne klassiske arkitektur.
Stueplan er lejet af Thiele optiker, totalt istandsat butik, som står utrolig flot. Herinde er et rum dedikeret til en anden lejer, Audionova, der bidrager til huslejen.
1. salen rummer en lejlighed på hele 150 m2 med højt til loftet, oprindelige plankegulve (delvist gulvtæpper), stort spisekøkken med udgang til stor terrasse, stue en-suite, et indbydende badeværelse, soveværelse, værelse og vaskerum.
2. salen rummer to lejligheder på henholdsvis faktiske 90 og 88 m2, hvortil man tillægger fællesarealer og ender på henholdsvis 110 og 107 m2. Den ene af lejlighederne er istandsat på lige fod med 1. sal og har ligeledes en terrasse. Den anden lejlighed er endnu ikke istandsat.
Den gamle port imellem bygningerne viser om til baggården, hvortil der er to parkeringspladser. Der er ligeledes en byggeret på ca. 70 m2, som man kan bygge på ejendommen, ifølge sælgers oplysninger.
Udenomsarealer:
Ejendommen er beliggende i den centrale del af Skjern, hvor en stor del af byens handelsliv og detailbutikker med dertilhørende aktiviteter findes, og der er i tilknytning hertil gode parkeringsfaciliteter ved området omkring Banegårdspladsen, der ligger lige overfor ejendommen. Fra Banegårdspladsen er der således adgang til offentlige transportmidler for både lejere, og kunderne til Bredgades butiks- og handelsliv.
Nærmeste naboer er Imerco, Vestjysk Bank og Skjern Banegård, der ligger overfor bygningen.
Område:
Skjern er en by i absolut positiv udvikling med ca. 8.000 indbyggere. Byen har et velfungerende handelsliv og flere uddannelsesmuligheder som teknisk skole, handelsskole, VUC og den danske Design- og Håndværkefterskole. Hertil kommer to folkeskoler og en anerkendt privatskole. Der er flere større arbejdspladser, flere butikker udvider, ligesom flere og flere detailkæder finder vej til byen. Af eksempler kan det nævnes, at Normal netop har etableret sig i byen, Kop&Kande er under udvidelse lige Harald Nyborg har etableret sig ved Ringvejen.
Udviklingen og de mange aktiviteter understøttes af Ringkøbing-Skjern Kulturcenter, der er placeret i Skjern. Her finder du løbende koncerter, foredrag og øvrige kulturelle indslag. Skjern Håndbold, byen sportslige flagskib, har hjemsted i byens kulturcenter.
P-forhold:
Der er gode parkeringsfaciliteter i området omkring Banegårdspladsen ligesom der er tidsbegrænset parkering på Bredgade.