Kastaniehøjvej 1A
8600 Silkeborg

Sagsnr. 864281

Ejendomstype

Etageareal

Energiklasse

2.029 m²

C

Årlig leje

Leje pr. m²

Depositum

Årlig driftsudgift

Årlig driftsudgift pr. m²

1.501.592 kr.

740 kr.

720.000 kr.

50.000 kr.

25 kr.

Attraktivt beliggende domicil med mange muligheder

Attraktivt beliggende domicil med mange muligheder

En unik mulighed for, at din forretning kan leje eller købe en markant domicilejendom i Silkeborg, med unik hjørneplacering til hovedindfaldsvejen Nørreskov Bakke, og kun 300 meter fra motorvejstilslutning til Århus. Ejendommen er således centralt beliggende i Silkeborg, med placering inden for det spændende udviklingsområde "Erhvervskorridoren" langs den bynære del af Silkeborg-motorvejen.

Mange anvendelser kan tænkes ind i ejendommen her, som iht. BBR er registreret til detailhandel. Tidligere har ejendommen været anvendt til bilhandel med tilhørende værksted, og senest er lokalerne anvendt til kontorforsyning med tilhørende lager. Det betyder også, er der til lejemålet både hører en stor indhegnet varegård med port, og et tilsvarende stort flisebelagt areal foran ejendommen til kundeparkering eller eksempelvis biludstilling.

Lokalplanen giver bl.a. også mulighed for serviceerhverv, engroshandel, salg af pladskrævende varegrupper og mindre produktionsvirksomhed med butik for salg af egne produkter. Mulighederne er derfor mange.

Ejendommen rummer flot istandsat butik/showroom på cirka 830 m² med ovenlys og store udstillingsvinduer mod øst og nord, samt cirka 250 m² kontor, møde- og mandskabsrum fordelt på to etager. Lagerhallen på cirka 662 m² er regulær og højloftet med cirka 4 meter under spær, ovenlysvinduer, samt indrettet med 3 gode aluledhejseporte mod den ca. 1.100 m² store varegård. Desuden findes sekundære arealer med 75 m² kælder og 65 m² udhus til cykelparkering mv. Samlet set 2.094 m² under tag i lejemålet iht. opmåling.

I ejendommen findes yderligere 264 m² lager som aktuelt er udlejet til anden side, men på sigt kan udgøre en attraktiv udvidelsesmulighed.

Køb af ejendommen:
Ejendommen kan alternativt købes til kr. 17.900.000 indeholdende det samlede bygningsareal iht. Arealopgørelse på 2.293 m², hvor den udlejede lagerhal på 264 m² bidrager med en lejeindtægt på cirka kr. 85.500 årligt.

Udenomsarealer:
ca. 1.100 m² indhegnet varegård bag ejendommen, samt stort flisebelagt parkeringsplads foran lejemålet medfølger.

Ekspropriation:
I forbindelse med ombygning af Lillehøj og krydset ved Kastaniehøjvej, Nørreskov Bakke og Randersvej i Silkeborg bliver det nødvendigt at erhverve et areal af ejendommen.

Område:
Erhvervskorridoren i Silkeborg, er et af de mest spændende erhvervsudviklingsområder i Silkeborg. Den centrale placering langs den bynære del af af Silkeborg-motorvejen, med nem adgang til Århus og Herning, samt nordgående indfaldsveje mod Viborg og Randers, gør området særligt attraktivt. Flere nye virksomheder og nybyggerier skyder op i området, hvor bl.a. kan fremhæves Silkeborg Stadion Jysk Park og Jysk Arena, Bank Data, Selected Car Group, Uggerhøj, Henning Mortensen, Politistationen, College360, Bilernes Hus, Pure Gym, Revisionsselskabet Tal & Tanker og Silkeborg Erhvervspark med bl.a. Danske Bank, Mjølner, Envision og Lars Larsen Group. Sidstnævnte har også investeret i ejendomme og grundarealer omkring Kastaniehøjvej 1 med henblik på fortsat udvikling af området og erhvervsparken, som således kan ændre karakter med mere nybyggeri over en årrække. Som en del af dette er der planer om at Kastaniehøjvej sammenlægges med Lillehøjvej og dermed skaber en endnu bedre sammenhæng og øget aktivitet i området.

Læs mere

Vil du vide mere?

Lignende ejendomme

Til top