Hvalpsundvej 20, Boldrup
9610 Nørager

Sagsnr. 6250614

Ejendomstype

Etageareal

Grund

Energiklasse

1.569 m²

45.948 m²

E

Kontantpris

Købspris pr. m²

Årlig driftsudgift

Årlig driftsudgift pr. m²

3.895.000 kr.

2.482 kr.

71.850 kr.

46 kr.

Kombineret erhverv og bolig – skovejendom med potentiale

Kombineret bolig- og erhvervsejendom i naturskønne omgivelser - tæt på motorvej og større byer

Her har du en sjælden mulighed for at erhverve en ejendom, der kombinerer rummelig beboelse, funktionelle erhvervsfaciliteter og en naturrig beliggenhed - ideel til selvstændige, investorer eller familier med behov for plads til både liv og virksomhed.

Til ejendommen hører dels en 240 m² velisoleret erhvervsbygning indrettet med kontor- og flot showroom, thekøkken, toilet og entré.

Dertil kommer en separat og opvarmet regulær lager/produktions bygning på 992 m² med port, og rampe til container aflæsning.

Privatboligen omfatter et charmerende stuehus på hele 297 m², der er løbende renoveret. Her får du masser af plads fordelt på to etager, hvor funktionalitet og atmosfære går hånd i hånd. I stueplan findes to stuer en suite med direkte adgang til en sydøstvendt udestue, der trækker lyset ind og giver udgang til en terrasse - perfekt til morgenkaffen eller afslappede aftener. Køkkenet er indrettet med spiseplads, og stueplanet rummer desuden badeværelse, to værelser, bryggers, fordelingsgang og to entréer - oplagt til både familie og erhverv.

På førstesalen findes yderligere tre rummelige værelser, hvoraf det ene har adgang til en sydvendt altan med udsigt over den store parklignende have. Repos og et ekstra badeværelse fuldender etagen. Haven er anlagt med gamle træer, græsarealer og beplantning - velegnet til både private formål og sociale arrangementer.

Både privatbolig og kontorbygning opvarmes med helt nyt jordvarmeanlæg. Lagerbygning opvarmes med pillefyr.

Beliggenheden er både naturskøn og strategisk - lige i udkanten af Nørager Naturskov med gode muligheder for Mountainbike, hundeskov og gåture. Derudover er der kun 3 km til Nørager by med dagligvarebutik, bager, skole til 9. klasse, børnehave, idrætsfaciliteter og offentlig transport. Motorvej E45 og de kommende forbindelser mellem A10 og A13 ligger 6 km derfra, hvilket sikrer nem adgang til både Aalborg, Hobro, Viborg og resten af landet.

Erhversdelen er oplagt til handels og/eller produktionsvirksomheden med behov for repræsentativ administration/showroom. Ejendommen har tidligere huset virksomheder som Dangrill A/S og Peanco A/S.

Med attraktiv kontorbygning, portadgang til lager, egen indkørsel og separat adgang til alle 3 bygninger har du alle muligheder for at skabe en professionel base - uden at gå på kompromis med privatlivet.


Nøgleord:

- 297 m² solid og flot privatbolig

- 240 m² isoleret erhvervsbygning (kontor, showroom)

- 992 m² isoleret lager/produktion

- Adskilt erhvervsindgang og kontorfaciliteter

- Stor grund på 4,5 ha og gode parkeringsforhold

- Perfekt til handels- eller produktionsvirksomheden

- Kort afstand til motorvej

Læs mere

Vil du vide mere?

Jens Eskildsen

jes@nordicals.dk

+4551261408

Skibbrogade 3, 2. sal, 9000 Aalborg

+4598134000

9000@nordicals.dk

Besøg vores mæglerside

Lignende ejendomme

Til top