Den oplyste kontante pris er et udtryk for en skønnet handelspris!!
Ejendommen beliggende Bredgade 130, Pandrup fremstår som et moderne og velholdt sundhedshus, der blev opført i 2013 med henblik på sundhedsfaglig anvendelse. Ejendommen er placeret centralt i Pandrup med god adgang til hovedveje, offentlig transport og parkeringsfaciliteter, og udgør et markant bygningsmæssigt element i området.
Bygningen er opført i tidssvarende og solide materialer med fokus på funktionalitet, energieffektivitet og lavt vedligeholdelsesbehov. Ejendommen er i dag indrettet til læge- og sundhedshus og rummer fleksible lejemål, gode fællesfaciliteter samt lyse og venlige lokaler med hensigtsmæssig adgang for både personale og besøgende.
Planforhold: Beliggende i kommuneplan, tillæg ligger til godkendelse i hos Jammerbugt Kommune.
Ejendommen er omgivet af et velanlagt udeareal med gode parkeringsmuligheder samt grønne opholdsarealer.
Der er p.t. indgået følgende 3 lejekontrakter på ejendommen. Der henvises til lejekontrakterne samt lejeopkrævninger i bilagsmaterialet:
Familielægerne: 376 m² (bilag 18)
Psykolog, Louise Hyldgaard Nielsen 56 m² (bilag 19)
Regionshospital Nordjylland 61 m² (bilag 20)
Anvendelsesmuligheder
Ejendommen er indrettet og udstyret til sundhedsfaglige formål, og kan fremadrettet med fordel anvendes til:
• Lægehus eller klinikfællesskab
• Privathospital eller speciallægepraksis
• Andre sundhedsfaglige brancher støttet af eller samarbejdende med det offentlige sundhedsvæsen
Ejendommens indretning, tekniske installationer og adgangsforhold understøtter i høj grad denne anvendelse, men bygningen kan også tilpasses beslægtede formål inden for behandling, pleje, rådgivning eller administration.
Øvrige oplysninger
Ejendommen er tilsluttet alle relevante forsyninger og fremstår i meget god vedligeholdelsesstand. Der er etableret elevator, handicapvenlig adgang samt moderne installationer, som opfylder kravene til sundhedsfaglig drift.
Ejendommen må fremadrettet kun anvendes til sundhedssektoren - hvilket er defineret af Regionen og bør tages til indtægt for størrelse af bud sum. 
Fremvisning:
Aftale om fremvisning bedes aftalt med Peter Rom Christiansen, Nordicals. Bygningerne må IKKE besigtiges uden forudgående aftale.
UDBUDSVILKÅR
Ejendommen udbydes til salg for Region Nordjylland. Hvilket indebærer, at køber opfordres til at fremkomme med bindende tilbud om køb af ejendommen på de angivne vilkår.
Købstilbud skal angives med et præcist kontant beløb uden forbehold. Tilbuddet skal fremsendes til:
Nordicals, Skibsbrogade 3, 2. sal, 9000 Aalborg
Sendes som anbefalet post eller afleveres personligt mod kvittering. 
Budfrist er 1. december 2025, kl. 12.00.
Ejendommen sælges med overtagelse i 2. kvartal 2026 eller efter nærmere aftale på grundlag af de indkomne acceptable købstilbud. Tilbud modtages, indtil der er indgået endelig aftale om salg.
Region Nordjylland er ikke forpligtet til at sælge ejendommen, men kan forkaste samtlige tilbud eller vælge frit mellem de afgivne tilbud eller søge at opnå overbud.
UDBUD - REGION NORDJYLLAND
Efter regionens endelige godkendelse af aftalen skal udfærdigelse af skøde iværksættes af købers advokat.
Køberen skal senest 10 dage efter, at der er meddelt foreløbig accept stille en bankgaranti (anfordringsgaranti) på hele købesummen overfor sælger til sikkerhed for betalingen heraf på forfaldsdagen. Gyldigheden af betalingsgarantien må ikke være tidsbegrænset. 
Købesummen skal betales kontant ved betinget skødes underskrift/ overtagelsesdagen.
Overtagelsesdagen aftales nærmere, når der er indgået en handel. 
Ejendommen er ikke momsregistreret.
Det fremhæves, at ejendommen overtages, som den er og forefindes pr. overtagelsesdagen. Alt som indgår i handlen overdrages til køber, som der er og forefindes og som besigtiget og gennemgået af køber. Bortset fra vanhjemmel påtager sælger sig intet som helst ansvar for ejendommen, herunder vedr. jordbunds- og miljøforhold/forurening og grundens eller bygningernes/installationernes beskaffenhed i øvrigt, og køber accepterer derfor at frafalde ethvert mangelkrav mod sælger, uanset om dette måtte være begrundet i reglerne om erstatning eller reglerne om forholdsmæssigt afslag. Købers tilbud er fastsat under hensyntagen hertil. Køber er udtrykkeligt opfordret til, inden afgivelse af tilbud, nøje at gennemgå ejendommen med egne rådgivere.
ØVRIGE SALGSVILKÅR
Køberen lader udfærdige skøde ved advokat og betaler udgifterne hertil. Der skal udarbejdes både traditionelt papirskøde som digitalt skøde. Hver af parterne betaler halvdelen af omkostningerne til skødets værdiafgift og fast tinglysningsafgift.
Skøde og alle øvrige nødvendige/ relevante dokumenter, alt under-skrevet af køber, skal være sælger i hænde hurtigst muligt dog før overtagelsesdagen. Endvidere skal skødet være indleveret til ting-lysning senest 30 dage efter overtagelsesdagen.
Med overtagelsesdagen, som skæringsdato udarbejdes sædvanlig refusionsopgørelse, hvis saldo berigtiges kontant. Refusions-opgørelsen skal foreligge senest 30 dage efter overtagelsesdagen.
Adgang til bilagsmaterialet, der ligger i datarum kan fås ved henvendelse til Nordicals. Send venligst en email til 9000@nordicals.dk med ønske om adgang til bilag i datarum.