Apholmenvej 55
9900 Frederikshavn

Sagsnr. E3667

Ejendomstype

Grund

76.846 m²

Kontantpris

Årlig driftsudgift

12.500.000 kr.

584.843 kr.

Projektgrund med AAA+++ beliggenhed i Frederikshavn

Nordicals udbyder hermed en yderst interessant projektgrund med en helt unik AAA+++ beliggenhed. Grunden sælges med en godkendt lokalplan med mulighed for at udstykke op til i alt 40 parceller i åben lav bebyggelse. Placeringen ned til vandet gør grunden yderst attraktivt i et boligkvarter ved Rønnerhavnen og Palmestranden.


Matriklen er beliggende i nærområdet ved allerede etablerede boligområder ved Sindallund, Palm Beach, Seatower og Krogen. Geografisk befinder man sig i den nordlige del af Frederikshavn i et aflukket kvarter med institutioner, skole og dagligvarebutikker i nærområdet.

Casen rummer med sin kystnære placering et stort potentiale, og såvel boligtyper som beliggenhed er en særdeles eftertragtet vare, som tiltaler et stort udvalg af større, private investorer og developere.

Beliggenheden
Lokalplanområdet er beliggende i byzone i den nordlige del af Frederikshavn By i et område omgivet af helårsboliger, sommer- og kolonihavehuse, campingplads, lystbådehavn og palmestrand.

Mod syd grænser lokalplanområdet op til Apholmenvej med Nordstrand Camping på den sydlig side af vejen. Vest for lokalplanområdet ligger også campingpladsens legeland "Fun House Frederikshavn".

Øst for lokalplanområdet ligger ubebyggede hede- og strandengsarealer mellem lokalplanområdet og stranden. Ca. 500 m sydøst for lokalplanområdet ligger lystbådehavnen "Rønnerhavnen".

Nord og nordvest for lokalplanområdet ligger kolonihave- og sommerhusområdet Kæret. Mens området mod vest grænser op til et område "Palm City" under udbygning med 2-etages ensartede åben-lav boligbebyggelse på små grunde.

Lokalplanområdet er et ubebygget græsareal. Midt i området ligger et vandløb i en nord-syd-gående retning. Den østlige del af lokalplanområdet er terrænmæssigt et lavtliggende område med §3- beskyttet natur.

Området
Området er en del af Frederikshavns nordlige bydel, hvor man finder Golfparken, Sindallund og Krogen. Herfra er man tæt på daginstitutioner, skoler med meget sikker skolevej og kun få kilometer til centrum.

I området finder man også golfklubben, padelcenter og området er naturskønt og omkranset af både åbent land, skov og strand. Det giver rig mulighed for et liv i nær kontakt med naturen - og samtidig tæt ved byen.


Knap en kilometers gang fra Apholmenvej 55 finder du den landskendte og unikke Palmestrand. Stranden, der i 2006 blev kåret til Danmarks bedste strand, er blevet et kæmpe stort tilløbsstykke for folk i alle aldre, der mødes på stranden på solrige dage og nyder livet med aktiviteter eller slapper af ved havet. Iøvrigt ligger Rønnerhavnen også i nærområdet.

Der er gode forbindelser med offentlig transport for beboerne i Frederikshavns nordlige bydel. Bybuslinje 4 stopper på Apholmenvej, og stoppestedet ligger kun 5 minutters gang fra området. Der arbejdes på, at Skagensbanen igen vil åbne stoppestedet ved Apholmen, og hvis dette sker, vil forbindelsen til centrum blive endnu bedre. Ligeledes vil det være nemt for beboere og gæster at hoppe på toget og tage en smuttur til Skagen.

Lokalplan
Lokalplan FRE.B.10.14.01 for området er endelig vedtaget den 20. november 2024.

Bebyggelsen kan opføres åben-lav boligbebyggelse som fritliggende huse i 1 etage med udnyttet tagetage. Bygningshøjden må ikke overstige 6,00 meter, og bebyggelsesprocenten må ikke overstige 30 for den enkelte ejendom. Boligejendomme kan udstykkes med en grundstørrelse på minimum 600 m².

Mod vest fastlægger lokalplanen en 12 m grøn kile (fælles friareal) ift. skellet mod matr.nr. 7g Flade, Frederikshavn Jorder. Dette skal sammen med en 8 m intern vej sikre en afstand på minimum 20 m mellem lokalplanområdets boliger og naboejendommen matr.nr. 7g Flade, Frederikshavn Jorder. Mod nord fastlægges en 10 m byggelinje ift. delområdegrænsen. Denne skal sammen med den 30 m grønne kile nord herfor sikre afstand og grønt udtryk mod nabobebyggelsen nord for lokalplanområdet. Mod øst fastsætter lokalplanen en 8 m byggelinje ift. vandløbet. Byggelinjen skal sikre at oprensning og grødeskæring er muligt i vandløbet.


Facader skal udføres i træ, mursten, plademateriale som f.eks. fibercement, komposit, skifer og metal. Facaden kan udføres som en kombination af førnævnte, f.eks. med muret brystning og overparti i træ. Vinduer skal fremstå i træ, metal eller en kombination af disse. Farver på facader og vinduer skal fremstå i materialets naturlige overflade eller males i sort, hvid, eller farver inden for jordfarveskalaen. Tage skal udføres som symmetrisk saddeltag med en hældning mellem 15 og 45 grader. Tagbeklædningen skal være tegl, betontagsten, metal, solceller eller tagpap med listedækning.


Hegn i skel skal være levende hegn.

Læs mere

Vil du vide mere?

Tommy Kruse Fuglsang

tkf@nordicals.dk

+4520933555

Midtpunkt 58, 9900 Frederikshavn

+4598426400

9900@nordicals.dk

Besøg vores mæglerside

Lignende ejendomme

Til top