Velegnet til: butik, konsulentvirksomhed, IT, mægler, klinik eller kontorformål og lignende.
Lejemålet består af et lyst og præsentabelt lokale i stueetagen på 91 m² med eget tekøkken. De store vinduespartier sikrer et godt lysindfald og optimal synlighed for din virksomhed - ideelt til butik, kontor eller servicevirksomhed.
Det er desuden muligt at leje et ekstra, sammenhængende lokale på yderligere 97 m², hvis der er behov for mere plads eller en fleksibel udvidelsesmulighed.
Med naboer som apotek, bager og dagligvarebutikker samt nærhed til Forum Horsens og Horsens Station, får man en placering med både liv og bekvemmelighed.
Nørretorv 13 ligger ved et af Horsens' mest trafikerede og synlige knudepunkter, hvor Nørretorv, Allegade og Nørrebrogade mødes. Området er præget af liv og aktivitet med en konstant strøm af både bilister og fodgængere, hvilket giver lejemålet en markant eksponering. Fra adressen er der nem adgang til andre byer, herunder Aarhus, samt motorvej E45 via Gl. Aarhusvej og Vestergade - ca. 4 minutters kørsel.
Dette gør placeringen ideel for virksomheder med behov for høj tilgængelighed.
Samtidig er der kort afstand til Horsens centrum, hvor Søndergade og Torvet ligger ca. 850 meter væk, svarende til 12 minutters gang. Området byder på en bred vifte af faciliteter og gode naboer, herunder apotek, bager og dagligvarebutikker som Netto.
Der er desuden 15 minutters gang til Horsens Station.
Fra lokalet er der ca. 10 minutters gang til FÆNGSLET, en af Horsens' mest kendte kulturinstitutioner og turistattraktioner, ofte vært for koncerter og arrangementer. Derudover ligger Nordstern Arena og Forum Horsens tæt ved - ca. 12 minutters gang.
Parkering er let tilgængelig med pladser både foran butikken samt ved omkringliggende adresser.