Lejemålet udgør et butiks- og erhvervslokale på 236 m², beliggende ved Strandkær Center i Horsens. Med sin markante facade og store vinduespartier ud mod Skolebakken, får lokalet en særdeles synlig placering der giver optimal eksponering til både forbipasserende og besøgende. Lokalet er indrettet med et stort og regulært udstillings- og butikslokale, der skaber et lyst, åbent og indbydende miljø.
Derudover findes et lager, et disponibelt rum/kontor, et lille tekøkken samt toilet.
Den centrale beliggenhed kombineret med gode parkerings- og tilkørselsforhold gør lejemålet særligt velegnet til mange typer erhverv. Lokalerne er ideelle til butikskoncepter, galleri, showroom, udstilling eller kontorformål, hvor synlighed og funktionelle faciliteter er en fordel.
Kontoret er attraktivt beliggende i et område med bolig, underholdning, erhverv og offentlige institutioner. I strandkær Centeret - der er belggende i samme ejendom som kontoret, finder man blandt andet Bowl n' Fun, fitness og en kinesisk restaurant.
Dagnæs folkeskole er beliggende på den anden side af ejendommen, og umiddelbart bagved ejendommen er Dagnes Stadion og sportsanlæg.
Offenltlig transport kan tilgås med få minutters gang, herunder busstoppested ved Strandkærvej og Bjerrevej bagved skolen. Horsens centrum kan nås på ca. 8 minutter i bil, Horsens Station på ca. 6 minutter og havnen på ca. 5 minutter.
Desuden er der ca. 10 minutters kørsel til E45, hvilket sikrer nem adgang til andre byer i Østjylland.