Unikt butikslejemål i et af Odenses mest attraktive og historiske byrum
Midt i den historiske del af Odense, få skridt fra H.C. Andersens Hus, Hotel Odeon og letbanen, ligger dette attraktive erhvervslejemål på Oluf Bagers Plads. Området er i dag et levende og grønt byrum, der på smuk vis forbinder Odenses historiske arv med moderne byliv.
Oluf Bagers Plads er udviklet som en del af et ambitiøst byudviklingsprojekt af Realdania By & Byg, hvor fokus har været på eksperimenterende arkitektur og fremtidens byrum. Resultatet er et inspirerende miljø med høj arkitektonisk kvalitet, grønne opholdsarealer og et aktivt byliv, der tiltrækker både lokale og besøgende.
Lejemålet udgør i alt ca. 175 m² fordelt på to plan og fremstår som en fleksibel ramme for en række forskellige anvendelser. De to etager giver gode muligheder for at indrette et stemningsfuldt og funktionelt erhvervsrum, hvor eksempelvis galleri eller specialbutik vil passe naturligt ind i områdets kreative og urbane atmosfære.
Beliggenheden i Odense centrum sikrer en attraktiv placering med kort afstand til byens kulturelle seværdigheder, hoteller, detailhandel og offentlig transport. Samtidig skaber den grønne plads foran ejendommen et naturligt samlingspunkt med god synlighed og et levende bymiljø.