Ryttermarken 17A & 17B
5700 Svendborg

Sagsnr. 73450-7

Ejendomstype

Etageareal

Grund

4.264 m²

23.196 m²

Kontantpris

Købspris pr. m²

Årlig driftsudgift

Årlig driftsudgift pr. m²

15.000.000 kr.

3.518 kr.

93.540 kr.

22 kr.

Stor produktions- og lagerejendom

Ejendomsbeskrivelse
Ryttermarken 17A og 17B er beliggende i Svendborgs vestlige erhvervsområde, hvor Jysk Fynske Medier i mange år har benyttet ejendommen til alle former for trykkeri, print og distribution af aviser og tryksager.

Ejendommen ligger i et naturskønt område, ned mod Sofielundskoven, og med gode adgangsforhold for medarbejdere og leverandører.

Ejendommen består af 2 separate bygninger, henholdsvis Ryttermarken 17A og Ryttermarken 17B, og har tilsammen et erhvervsareal på 4.264 m².

Ryttermarken 17A har et produktions- og lagerareal på 1.658 m², med en loftshøjde på ca. 3,7 meter til spær. Hallen er med coatede gulve, og portadgang ud til overdækket område. Der er direkte adgang fra produktionsområdet til stort kontormiljø med flere enkeltkontorer og mødelokaler, pænt adskilt af åbent gangareal med godt lysindfald fra ovenlysvinduer. I tilslutning til kontormiljøet er der adgang til kantineområde med køkkeninventar, og det samlede areal anslås til ca. 450 m². Fra det åbne gangareal er der nedgang til kælderområde med pæne personalefaciliteter (toiletter og baderum) samt arkivrum. Ejendommens teknikrum fremstår pænt med nyere gasinstallation og varmtvandsbeholder. Der er nyere udsugnings- og ventilationsanlæg i ejendommens produktionsområde, og samtlige vinduer i ejendommen er skift til plastvinduer for et par år siden.

Ryttermarken 17B er en højloftet produktions- og lagerejendom på 1.525 m², med en frihøjde på under spær på ca. 9 meter. Ovenlysvinduer sikrer et godt og naturligt lysindfald. Der er monteret 2 store porte i gavlen af ejendommen, hvor den ene port har adgang til sluseområde med hurtigport. Den anden port har adgang til område for natlevering. I en del af hallen er der etableret indskudt afdeling, som har været benyttet som pakkeri. Hallen har delvis rå - delvis coatede gulve og god belysning. Hallen opvarmes med loftsmonterede strålepaneler på gas, og hallen har i øvrigt monteret nyere udsugnings- og ventilationsanlæg. Fra hallen er der direkte adgang til kælderområde på 189 m², med mindre køkken, arkiv, teknikrum samt personalefaciliteter, herunder toiletter og baderum. Der er mindre lagerrum med portadgang. Fra hallen kan man via trappe få adgang til gangareal, hvor der på den ene side er etableret stort kontorlandskab - og på den anden side er der flere kontorer, kantine med køkkeninventar samt toiletter. Der er mellem Ryttermarken 17A og 17B etableret en mindre pavillon, hvortil der kun er
adgang fra kontorområdet i Ryttermarken 17B.

Udendørsfaciliteter
De 2 ejendomme er placeret på en naturskøn grund på 23.196 m², lige op mod Sofielundskoven. Der er primært asfalteret på alle adgangsveje, dog ikke lige omkring hovedindgang og parkeringsområdet på 17A. Der er etableret skur til cykelparkering, og der er stort grønt naturområde bag bygningerne, som medarbejderne kan nyde på gode forårs- og sommerdage.

Tilgængelighed
Ejendommene har en kort afstand til henholdsvis Fåborgvej og Ryttervej, hvorfra der er let adgang til hovedvejene mod Faaborg og Langeland samt motorvejen mod Odense. Ejendommene har gode betingelser for både person- og lastbilstrafik med henblik på leverancer.

Tekniske installationer
Ejendommene er tilsluttet almen vandforsyning, og opvarmning sker via naturgas, og hvad angår el-kapaciteten bør de fleste krav kunne håndteres (se specifikation).

Ejendommene sælges samlet.

Læs mere

Vil du vide mere?

Niels Peter Nøddeskou-Fink

npn@nordicals.dk

+4530616109

Vestergade 165 , 5700 Svendborg

+4563217090

5700@nordicals.dk

Besøg vores mæglerside

Lignende ejendomme

Til top