Centralt i Hillerøds handelsgade udbydes dette pæne og indbydende butikslokale med en attraktiv placering på Helsingørsgade. Lejemålet fremstår lyst og velholdt med gode facadevinduer, der sikrer en flot eksponering mod gaden og et naturligt kundeindtræk.
Stueplan er indrettet som et regulært butikslokale med god loftshøjde og fleksible indretningsmuligheder, hvilket gør lejemålet velegnet til detail, showroom eller specialbutik. Bagarealerne rummer personalefaciliteter samt disponibelt areal til lager eller klargøring.
Til lejemålet hører en stor og særdeles anvendelig kælder, som giver gode muligheder for opbevaring, lager eller sekundære funktioner. Kælderen fremstår tør og brugbar, hvilket er en væsentlig fordel for mange erhvervstyper i midtbyen.
Samlet set et velbeliggende og funktionelt lejemål i et område med høj kundestrøm og et aktivt handelsmiljø.