Trold-Ager
3250 Gilleleje

Sagsnr. 12-8442

Ejendomstype

Grund

11.020 m²

Areal til syv sommerhusgrunde i Gilleleje

Gilleleje er kendt som et vaskeægte sommerparadis, og familier rejser glædeligt på tværs af land og rige for at tilbringe et par nætter i ét af områdets eftertragtede sommerhuse. Derfor er det os nu en udsøgt fornøjelse at kunne byde velkommen på Trold-Ager i Smidstrup bare 1,5 km fra stranden, hvor vi nu sætter en grund til opførelse af netop sommerhuse til salg.

Grunden folder sig ud for enden af en lukket stikvej, og gennem den løber en lille å, der giver masser af diversitet for både flora og fauna. Faktisk er det en hel naturgrund, der prydes af både buske og træer, som kan viderebringes i udformningen af de kommende sommerhusgrunde. Her kan nemlig opføres op til syv sommerhuse på en minimumsgrundstørrelse af 1.200 m2 og med en maksimal bebyggelsesprocent på 10, jf. lokalplan nr. 340.02. Det er altså en investering af de helt store, for sommerhusgrunde i dette område kommer yderst sjældent folket for øje!

Det er der en helt særlig årsag til, og det er netop, at det er så eftertragtet et område, som det er. En af landets bedste badestrande ligger i gåafstand fra matriklen, børn og vandhunde kan mærke sandet under fødderne, og Smidstrup står samtidig klar til at forsyne lækkersulten med vaffelis eller en bakke pomfritter til at holde gang i saltbalancen. Nær stranden er der parkeringsmuligheder, mens der i centrum af selve den lille, nordsjællandske perle er en velassorteret Fakta og busstoppested. Samtidig er der blot 5 km til Gillelejes havnestemning, hvor familier nyder roen ved at besøge byens museum, mæske sig på fiskerestauranterne eller shoppe lystigt i de skønne butikker.

Udbudsvilkår

Grunden udbydes på pris alene med en vejledende pris på 3.500.000 kr. + moms.

Grunden udbydes efter reglerne i Lov om kommunernes styrelse § 68 og Bekendtgørelse nr. 799 af den 24. juni 2011 om offentligt udbud ved salg af kommunens henholdsvis regionens faste ejendomme.

Købstilbud skal afgives på dansk og med beløbsangivelsen i danske kroner ekskl. og inkl. moms (DKK)

Købstilbuddet med tilhørende kort projektbeskrivelse, dokumentation for budgivers likviditet og tidsplan skal sendes i elektronisk form på en USB-stik eller tilsvarende. Materialet skal mærkes:

"Fortroligt" og "Udbud af Trold-Ager, 3250 Gilleleje" til: Nordicals Nordsjælland A/S, Helsingørsgade 21, 2., 3400 Hillerød

Tilbuddet skal være Nordicals Nordsjælland A/S i hænde senest mandag d. 15.02.2021 kl. 12.00

Kun tilbud der afgives på nærværende købsaftale i fuldt udfyldt stand og med vedlagt kort projektbeskrivelse, dokumentation for budgivers likviditet og tidsplan, vil blive taget i betragtning.

Det påhviler tilbudsgiver at sikre sig, at tilbuddet er kommet rettidigt frem til Nordicals Nordsjælland A/S. Hvis der ønskes kvittering for modtagelsen kan dette ske ved, at tilbudsgiver skriver sin mailadresse på materialet.

Indkomne tilbud er i henhold til bekendtgørelsens § 4 fortrolige, indtil salg har fundet sted. Salg har fundet sted, når både køber og sælger har underskrevet købsaftalen.

Gribskov kommune forbeholder sig ret til, ud fra varetagelse af en saglig kommunal interesse, at vælge mellem de indkomne tilbud eller forkaste dem alle.

Læs mere

Denne ejendom er solgt

Vil du vide mere?

Christoffer Hendrich

chr@nordicals.dk

+4561603979

Askvang 4, st., 3400 Hillerød

+4570230047

3400@nordicals.dk

Besøg vores mæglerside

Lignende ejendomme

Til top