Stubmarken 54, Esbønderup
3230 Græsted

Sagsnr. 12-8650

Ejendomstype

Grund

75.345 m²

Udviklingsareal til bæredygtigt boligbyggeri

Gribskov kommune udbyder et udviklingsområde i Esbønderup på ca. 7,4 ha til opførelse af boligbebyggelse.

Arealet er beliggende på Stubmarken 54 i Esbønderup og vil danne rammerne til ca. 7.500 m² boliger i form af åben-lav og/eller tæt-lav bebyggelse omgivet af skovhave. Bebyggelsen bliver opdelt i 4 klynger med en stamvej ned i mellem. Parkeringen skal foregå uden for klyngerne, hvilket giver køber mulighed for at udvikle klyngerne på bedst mulig vis.

Det er udarbejdet en udviklingsplan som danner rammerne for nærværende udbud og herunder er der fastlagt krav om at området skal udvikles bæredygtigt.

Esbønderup, som er et hyggeligt landsbymiljø har praktisk talt alt det, børnefamilier efterspørger, for der er både børnehave, kort afstand til buslinjer og Rema1000, mens Tingbakkeskolen tilbyder undervisning til 0.-6. klassetrin. De, der flytter til Esbønderup, vægter naturen højt. Byen ligger nemlig i toppen af Grib Skov, Danmarks største skov, der må siges at være perfekt til udflugter med hund, børn eller løbesko. Generelt er Nordsjælland kendt for sine naturvidder, der tilmed tæller Esrum Sø og kyststrækningen mod nord.

Lokaltoget mod Hillerød og Gilleleje stopper i nabobyen Saltrup 2 km fra grunden, og flere hovedveje løber i området, så man hurtigt kommer til større byer som Græsted, Helsinge, Hillerød og Helsingør - for ikke at glemme centrum af København, der kan nås på under en time i bil.

Udbudsvilkår

Ejendommen udbydes samlet til salg i henhold til bekendtgørelse nr. 396 af 3. marts 2021 om offentligt udbud ved salg af kommunens henholdsvis regionens faste ejendomme samt de salgsbetingelser, der er fastsat af Gribskov Kommune. Ejendommen udbydes på pris alene og med et boligetageareal på ca. 7.500 m2.

Udbuddet sker med en vejledende pris på 800 kr./pr. byggeretsmeter plus moms. Udbudsvilkår fremgår af vedlagte Udbudsbrev.

Købstilbud skal afgives på dansk og med beløbsangivelsen i danske kroner ekskl. moms (DKK).

Det samlede købstilbud med tilhørende kort projektbeskrivelse, tids- og evt. etapeplan samt oplysninger om tilbudsgiver mv. og tilbudsgivers økonomiske formåen som angivet i Udbudsbrev, skal sendes elektronisk. Materialet skal mærkes:

"Fortroligt" og "Udbud af Stubmarken 54" til Erhvervsmægler Christoffer Hendrich, Nordicals Nordsjælland A/S på e-mail: chr@nordicals.dk

Kun tilbud der afgives på nærværende købsaftale i fuldt udfyldt stand og med vedlagt kort projektbeskrivelse, tids- og evt. etapeplan samt oplysninger om tilbudsgiver mv. og tilbudsgivers økonomiske formåen som angivet i Udbudsbrev, vil blive taget i betragtning. Det påhviler tilbudsgiver at sikre sig, at tilbuddet er kommet rettidigt frem til Nordicals Nordsjælland A/S. Hvis der ønskes kvittering for modtagelsen kan dette ske ved, at tilbudsgiver angiver sin mailadresse.

Indkomne tilbud er bindende for budgiver i 3 måneder efter aflevering. Gribskov Kommune forbeholder sig ret til, ud fra varetagelse af en saglig kommunal interesse, at vælge mellem de indkomne bud eller forkaste dem alle.

Læs mere

Denne ejendom er solgt

Vil du vide mere?

Christoffer Hendrich

chr@nordicals.dk

+4561603979

Askvang 4, st., 3400 Hillerød

+4570230047

3400@nordicals.dk

Besøg vores mæglerside

Lignende ejendomme

Til top