Butikslejemål - attraktiv beliggenhed nær Fredensborg Slot
På Jernbanegade 8 udlejes et lyst og regulært butikslejemål på i alt 170 m², hvoraf 82 m² er beliggende i stueplan med store facadevinduer mod gaden. Lejemålet suppleres af 88 m² anvendelig kælder, der giver gode muligheder for lager, kontor eller personalefaciliteter. Placeringen midt i Fredensborg by og få skridt fra Fredensborg Slot gør lejemålet velegnet til detailhandel, klinik eller showroom. Området er kendetegnet ved et godt miks af butikker, caféer og dagligvarehandel, hvilket sikrer en naturlig kundestrøm gennem gaden.