Dette attraktive lejemål på Elverhøjsvej 16 fremstår i flot og indbydende stand, og er klar til indflytning. Lejemålet byder på ca. 153 m² lejemål bestående af et stort og regulært rum med højt til loftet samt fællesarealer. De store vinduespartier sikrer et rigtig godt lysindfald og bidrager til et lyst og inspirerende arbejdsmiljø.
Lejemålet er særdeles velegnet til kontorformål og kan nemt indrettes efter behov, uanset om der ønskes cellekontorer, åbent kontormiljø eller en kombination heraf.
Der er mulighed for leje af både flere eller færre kvadratmeter, alt efter behov. Kontakt Nordicals for en dialog herom.
Indeholdt i lejen er både forbrug af el, vand og varme samt rengøring. Ejendommens køkken samt toiletter fungerer som fællesareal, som deles med ejendommens øvrige lejere. Ligeså gælder det for parkeringspladsen, indgang/entré og gangarealer.
Ejendommen er beliggende i et roligt og velfungerende erhvervsområde i Næstved med gode tilkørselsforhold og nem adgang til både bymidten og det overordnede vejnet. Området er præget af erhverv og servicevirksomheder og tilbyder en praktisk og professionel ramme for daglig drift. Samtidig er der kort afstand til offentlig transport samt indkøb og øvrige faciliteter.
Et særdeles præsentabelt lejemål, der danner gode rammer for en moderne og effektiv arbejdsplads. Med placering ved krydset ved Køgevej opnås den helt ideelle synlighed og eksponering.