Horsens vokser 6 gange hurtigere end resten af Danmark – men byggeriet er faldet med 81 pct.

Markedsudvikling | 18.05.2026

Horsens Kommune står foran en markant befolkningsvækst frem mod 2050. Samtidig er mængden af byggeri under opførelse faldet siden toppen i 2022. Ifølge Nordicals Horsens kan kombinationen skabe et strukturelt bolig-gap, hvor efterspørgslen efter boliger på sigt overstiger udbuddet.

Horsens har i de senere år cementeret sin position som en af Danmarks stærkeste vækstbyer. Byen har overhalet Randers og er nu Danmarks sjette største by målt på byområde. Ifølge nye tal bor der 64.893 indbyggere i Horsens by mod 64.674 i Randers, og gennem de seneste ti år er Horsens by vokset med næsten 7.400 indbyggere. 

Udviklingen flugter med kommunens egen planlægning. I Kommuneplan 2025 beskrives Horsens by som en særlig dynamo for væksten i hele kommunen og som hovedcenter for bosætning, detailhandel, erhvervsudvikling, kulturtilbud og offentlig og privat service. 

Men væksten rejser også et centralt spørgsmål: Bliver der bygget nok boliger til at følge med? 

“Horsens har bevæget sig fra at være et attraktivt alternativ til de større østjyske byer til i højere grad selv at være en vækstmotor. Det er en stærk position, men det forpligter også. Når befolkningen vokser så markant, skal boligudbuddet kunne følge med,” siger Per Ahlgreen, indehaver af Nordicals Horsens. 

Kraftig befolkningsvækst frem mod 2050 

Tal fra Danmarks Statistik, viser, at Horsens Kommune forventes at få en væsentligt kraftigere befolkningsvækst end landet som helhed. 

 

Kilde: Danmarks Statistik og Nordicals tilvirkning

Fra 2025 til 2050 ventes befolkningen i Horsens Kommune at stige fra indeks 111,6 til 137,4. Det svarer til en forventet vækst på 23,1%. 

Til sammenligning ventes hele landet i samme periode at stige fra indeks 105,0 til 108,9, svarende til en vækst på 3,7%. 

Dermed forventes Horsens Kommune at vokse cirka seks gange hurtigere end landsgennemsnittet frem mod 2050. 

Også i nabokommunen Hedensted peger udviklingen opad. Her ventes befolkningen at vokse med 11,6% fra 2025 til 2050. Det understreger, at befolkningsvæksten ikke kun er isoleret til Horsens by, men også præger det bredere østjyske vækstbælte. 

“Det er ikke et kortsigtet udsving, vi ser i Horsens. Det er en strukturel væksthistorie. Kommunen tiltrækker borgere, virksomheder og investeringer, og det skaber et langsigtet behov for et boligudbud, der matcher udviklingen,” siger Per Ahlgreen. 

Byggeriet er bremset op 

Tal fra Danmarks Statistik viser samtidig, at byggeaktiviteten i Horsens Kommune er bremset markant op. 
 

 

Kilde: Danmarks Statistik og Nordicals tilvirkning

I 2. kvartal 2022 var der samlet 693.616 m² byggeri under opførelse i Horsens og Hedensted Kommune. I 2026* er niveauet faldet til 128.952 m². Det svarer til et fald på 81,4%. 

Det er en væsentligt kraftigere opbremsning end på landsplan. For hele landet er byggeri under opførelse faldet fra 15,1 mio. m² på toppen i 2. kvartal 2022 til 7,0 mio. m² i 2026*. Det svarer til et fald på 53,6 pct. 

Horsens Kommune står dermed i en særlig situation: Befolkningen forventes at vokse langt hurtigere end landsgennemsnittet, mens byggeaktiviteten er faldet markant. 

“Tallene viser en meget tydelig ubalance. På den ene side har Horsens en af landets stærkeste befolkningsfremskrivninger. På den anden side er byggeaktiviteten faldet til et niveau, hvor man må spørge, om udbuddet kan følge med efterspørgslen på længere sigt,” siger Per Ahlgreen. 

Gode muligheder for investering 

Når befolkningen vokser, men nybyggeriet falder, opstår risikoen for et bolig-gap. Det betyder, at efterspørgslen efter boliger gradvist kan komme til at overstige udbuddet. 

I praksis kan det føre til lavere tomgang, stigende konkurrence om lejeboliger, større pres på ejerboligmarkedet og øget interesse for investeringsprojekter. Det gælder særligt i en kommune som Horsens, hvor væksten både drives af tilflytning, byudvikling, erhvervsaktivitet og en stærkere regional position. 

Horsens Kommune arbejder aktivt med byudvikling. Kommuneplan 2025 har som mål, at Horsens Kommune i 2050 fortsat er en attraktiv kommune at bosætte sig, studere, arbejde og investere i. Planen lægger samtidig vægt på tættere byer, grønne forbindelser og nærhed til vand og rekreative kvaliteter. 

Men planlægning og færdige boliger er to forskellige ting. 

Fra et område udpeges til byudvikling, til der står færdige boliger klar til indflytning, kan der gå flere år. Der skal udarbejdes lokalplaner, byggemodnes, finansieres, projekteres og bygges. Derfor kan et fald i byggeri under opførelse i dag få konsekvenser for boligudbuddet flere år frem. 

“Boligmarkedet reagerer med forsinkelse. Hvis byggeaktiviteten falder i dag, kan konsekvensen vise sig om to, tre eller fire år, når de boliger, der skulle have været i pipelinen, ikke står klar. Derfor er timingen afgørende,” siger Per Ahlgreen. 

Horsens kan få brug for mere tempo 

Horsens har allerede vist, at byen kan vokse og absorbere store byudviklingsprojekter. Udfordringen de kommende år bliver at fastholde balancen mellem planlagt vækst og faktisk boligproduktion. 

Hvis byggeaktiviteten ikke løfter sig, samtidig med at befolkningen fortsætter med at vokse hurtigere end landsgennemsnittet, kan konsekvensen blive et mere presset boligmarked. Det kan skabe udfordringer for tilflyttere og lokale borgere – men også åbne muligheder for de investorer og udviklere, der kan levere boliger i rette kvalitet, størrelse og beliggenhed. 

“Jeg ser Horsens som et af de mest interessante boligmarkeder i Østjylland de kommende år. Men markedet kræver rettidig omhu. Hvis vi venter, til manglen er tydelig for alle, er det allerede sent i udviklingscyklussen,” siger Per Ahlgreen.