Nordicals København har bistået NREP og Dades i salg af kontorportefølje i Storkøbenhavn

 NREP og Dades sælger en ejendomsportefølje bestående af fire kontorejendomme til den familieejede ejendomskoncern Rent Estate. Porteføljen er handlet for et trecifret millionbeløb. Nordicals København har rådgivet sælger i transaktionen.

Nordicals København har bistået NREP og Dades i salg af kontorportefølje i Storkøbenhavn

Foto: Øverst fra venstre; Borupvang 5C i Ballerup, Spotorno Allé 2-10, Spotorno Allé 12 og Telegade 1 i Høje Taastrup.

De fire kontorejendomme er beliggende på henholdsvis Borupvang 5C i Ballerup samt Telegade 1, Spotorno Allé 2-10 og naboejendommen Spotorno 12 i Høje Taastrup. Med denne handel føjer Rent Estate en ejendomsportefølje på mere end 20.000 kontorkvadratmeter, der blandt andet huser lejere som Dansk Ingeniørservice, Söderberg & Partners og DB Cargo Scandinavia.

Det er Partner i Nordicals København, Mikkel Andersen, der har rådgivet sælger i forbindelse med transaktionen.

– I det nuværende makroøkonomiske miljø er ejendomme attraktive investeringsobjekter, som tilbyder et inflationssikret løbende afkast, da lejeindtægterne reguleres i takt med inflationen.
På den måde opnår man som ejendomsejer relativt stabile afkast og mindre risiko, hvilket i kombination med ejendommenes kvalitet og beliggenhed underbygger, at den handlede portefølje er en rigtig spændende investering med et stort udviklingspotentiale,
siger Mikkel Andersen.

I Nordicals København er man rigtig glade for at kunne bistå både køber og sælger med at mødes i en gensidigt tilfredsstillende handel. På trods af den nuværende modvind i markedet bekræfter handlen ifølge Mikkel Andersen, at investeringsaktiviteten fortsat holder stand, stærkt drevet af en solid efterspørgsel og et stort placeringsbehov blandt investorerne.

Nordicals analyser, data og lokalindsigt kunne påvise porteføljens potentialer, hvilket skabte fundamentet for en god handel til gavn for begge parter.

Nordicals København takker for et godt samarbejde og ønsker stort tillykke til parterne.

Vil du læse mere om kontormarkedet? 

Til top