Nordicals København bistår Elsass Fonden med salg af coreejendom i Hvidovre

Den erhvervsdrivende fond, Elsass Fonden, overdrager attraktiv Hvidovre-ejendom til nye hænder. Gudbjørg og Ejnar Honores Fond skal drive ejendommen trygt videre. Nordicals København bistod Sælger i transaktionen, der beløb sig til et tocifret millionbeløb.

Nordicals København bistår Elsass Fonden med salg af coreejendom i Hvidovre

Foto: Hjørneejendommen på Hvidovrevej 135, 2650 Hvidovre

Bag salget af hjørneejendommen på Hvidovrevej 135 står Elsass Fonden, der er en erhvervsdrivende fond, som arbejder for at øge livskvaliteten for mennesker med cerebral parese. Dele af fondens erhvervsmæssige aktiviteter består af udlejning af ejendomme, hovedsageligt til gavn for personer med cerebral parese.

De nye hænder, der skal føre ejendommen videre, er den erhvervsdrivende fond Gudbjørg og Ejnar Honores Fond, hvis erhvervsmæssige aktiviteter også består af udlejning af ejendomme. Fonden arbejder desuden for at forbedre levevilkårene for sårbare og udsatte mennesker og iværksættere, der vil skabe løsninger på vigtige samfundsproblemer.

Ejendommen på Hvidovrevej er opført i 2012 og rummer knap 3.000 kvadratmeter fordelt på 17 boligenheder og ét erhvervslejemål, som udlejes til Danske Bank.

Opdag vores nyeste pressehistorier 

Til top