Historisk kontorejendom i centrum af København solgt

Politiforbundet har i samarbejde med Nordicals i København for nylig formidlet salget af den flotte, historiske kontorejendom på H.C. Andersens Boulevard 38. På trods af den globale sundhedskrise demonstrerer salget, at kontorejendomme i København stadig er én af de mest sikre og efterspurgte investeringer i markedet.

Historisk kontorejendom i centrum af København solgt

Palæejendommen på H.C. Andersens Boulevard 38 er for nylig blevet solgt. Ejendommen, som var ejet og blev brugt af Politiforbundet, har en helt unik kombination af central beliggenhed, historisk vingesus og et stort udviklingspotentiale, der gør den velegnet som både flerbrugerejendom og domicil for en virksomhed eller forening.   

Strategisk motiveret handel

I Politiforbundet lægger man blandt andet vægt på, at salget af H.C. Andersens Boulevard 38 er et centralt led i en større organisatorisk ændring.

“I vores nye bygning kommer vi til at flytte sammen med en række andre forbund. Det kommer til at give os nogle administrative og politiske synergier. Derudover har vi med de frigivne midler fra salget af H.C. Andersens Boulevard 38 rustet os til eventuelle fremtidige arbejdsmarkedskonflikter, og vi kan investere i yderligere aktiviteter, der kommer Politiforbundet og vores medlemmer til gode,” siger Claus Oxfeldt, forbundsformand i Politiforbundet.

“Gennem deres analyse var Nordicals i stand til at vise os det potentiale, vores kontorejendom besad. Det potentiale blev videreformidlet professionelt til markedet, så vi fik skabt en god dialog med køber af ejendommen, hvilket ultimativt resulterede i en pris, begge parter var tilfredse med. Vi agerer normalt ikke som aktør på markedet for kontorejendomme, så vi har støttet os til Nordicals’ ekspertise og vejledning gennem processen, og den tillid har de levet op til,” fortæller Bjarke Hauerslev Müller, administrationschef i Politiforbundet.

 

Til top