Nordicals Sjælland åbner kontor i Køge

Vi kan med stor glæde meddele, at Nordicals Sjælland pr. 1. januar 2020 har udvidet med et nyt kontor i Køge, som vil understøtte vores øgede fokus på området.

Nordicals Sjælland åbner kontor i Køge

Kontoret er beliggende i Køge Idrætspark, der er et nyt kontorområde i byen, hvor Nordicals har formidlet udlejningen af indtil videre ca. 6.000 m² kontor og butik. Når området er færdigbygget i løbet af de næste år, rummer området ca. 10.000 m².

"Vi har i længere tid haft et stort ønske om at komme endnu tættere på vores mange kunder og samarbejdspartnere i Køge området, og det giver nogle helt nye muligheder med et lokalt kontor. Jeg glæder mig til, at vi kan styrke vores markedsposition yderligere med dette tiltag", siger partner Kenneth Hansen. Køge har gennem de seneste 15 år været inde i kraftig vækst på både bolig- og erhvervssiden og med de nye områder, der er udlagt til udvidelse af Skandinavisk Transportcenter og Køge Nord, forventes væksten at fortsætte.

Nordicals Sjælland vil fortsat have kontorer i Roskilde, Slagelse og Næstved med 24 ansatte.

Til top