Kerneinflation stiger en spids – usikkert rentemiljø udfordrer investorer

Kerneinflation stiger en spids – usikkert rentemiljø udfordrer investorer

Markedsudvikling | 10.03.2023

Stigende huslejer er med til at holde kerneinflationen oppe, viser nye tal fra Danmarks Statistik. 2023 bliver ligesom 2022 et år præget af høj inflation, vurderer seniorøkonom, der på grund af centralbankers akutte dilemma har svært ved at forudsige den videre renteudvikling.

Kerneinflationen i Danmark bliver ved med at stige - og ligge på et højt niveau.

Det viser dugfriske tal fra Danmarks Statistik, som den 10. i hver måned offentliggør forbruger- og nettoprisindekset gældende for den forrige måned.

I februar 2023 havde kerneinflationen en årsstigning på 6,7 procent, hvilket er en minimal stigning fra 6,6 procent måneden før – altså i perioden fra januar 2022 til januar 2023.

”Det er blandt andet prisændringer på husleje samt restaurant- og cafébesøg, der holder kerneinflationen oppe,” skriver Danmarks Statistik.

Én gang om året – i marts – offentliggør Danmarks Statistik den gennemsnitlige årlige huslejeregulering, og den lyder på 2,9 procent i perioden fra februar 2022 til februar 2023.

Faldende inflation
Modsat den stigende kerneinflation, der er det mest retvisende tal for, hvor meget inflationen har spredt sig og bidt sig fast i samfundet, fordi de altid svingende priser på energi og fødevarer er filtreret fra, faldt inflationen en spids med 0,1 procentpoint i februar til 7,6 procent fra 7,7 procent i januar.

”Den lidt lavere inflation i februar i forhold til januar skyldes i høj grad prisændringer på gas. Det er fortsat prisændringer inden for varer, der bidrager mest til den stadig høje inflation. Varer er i gennemsnit steget 9,7 procent det seneste år, hvilket særligt skyldes årlige prisstigninger på fødevarer,” skriver Danmarks Statistik.

Centralbanker står i et dilemma
Mathias Dollerup Sproegel, der er seniorøkonom i Sydbank, hæfter sig ved, at inflationen ”bevæger sig i den rigtige retning, men man kunne i den grad godt have ønsket sig, at inflationen faldt hurtigere.”

”Inflationen presses ned af faldende energipriser, mens den underliggende inflation har bidt sig fast på noget over 6 procent. Inflationen er med andre ord stadig genstridig, og 2023 bliver ligesom 2022 et år præget af høj inflation,” forudser han.

Høj inflation vil alt andet lige medføre høje renter, og den høje inflation – forklarer Mathias Dollerup Sproegel i et interview med Nordicals Foresight – ”kan presse centralbanker til at blive hårdere i retorikken og sætte renterne yderligere op.”

”Omvendt må man sige, at hele renteudviklingen er svær at navigere i og lave en prognose for på grund af den enorme usikkerhed, som bankerne står i,” siger seniorøkonomen i Sydbank og peger på den amerikanske Silicon Valley Bank, der er kommet i alvorlige problemer.

”Inflationen tilsiger, at centralbanker bør hæve renterne igen, omvendt så trækker aktuelle bankproblemer i retning af, at centralbanker måske bør holde lidt igen med renteforhøjelser,” forklarer Mathias Dollerup Sproegel om centralbankernes dilemma.

Fredag aften dansk tid meddelte de amerikanske myndigheder, at californiske Silicon Valley Bank overtages af den amerikanske indskydergarantifond, FDIC.

Usikkert rentemiljø udfordrer ejendomsinvestorer
For ejendomsinvestorer, hvor mange har lån med kort rente på seks måneder, udfordrer det volatile og usikre rentemarked, ligesom relative lave afkast og rentestigninger udfordrer, når der skal optages lån til udvikling af ejendomme med primære beliggenheder. Det rammer især krav til udlejningsprocent og længden på uopsigeligheden. Afkastet på ejendomme med sekundære beliggenheder – med dertilhørende både højere afkast og højere risiko – er lettere at ”regne hjem” og opnå belåning til. Derudover skal aktører i og uden for ejendomsbranchen forholde sig til den usikre og anspændte geopolitiske situation som følge af krigen i Ukraine.

Minder om europæiske tal
De danske inflationstal minder om de tal, der kom fra resten af Europa for en uge siden, skriver Dagbladet Børsen. Kernein­f­la­tionen er igen steget i de 20 eurolande og peger i retning af, at inflationen også der har bidt sig fast.

Den steg fra 5,3 procent i januar målt på årsbasis til 5,6 procent i februar, mens markederne havde forventet en uændret kerneinflation.

Også måned for måned gik priserne kraftigere i vejret, end markederne havde forventet. I februar steg kerneinflationen i euroområdet med 0,8 procent – et stykke over de 0,5 procent, der var spået i markedet, og langt over det lille prisfald på 0,2 procent i januar.

Den overordnede inflation i eurolandene faldt et lille nøk til 8,5 procent fra 8,6 procent, men markederne havde forventet et kraftigere fald til 8,3 procent, skriver Børsen.

 

Fakta: Inflation og kerneinflation

Inflation i Danmark:

Er procentvis årlig stigning i forbrugerprisindekset.

Kerneinflation i Danmark:

Er procentvis årlig stigning i forbrugerprisindekset eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer.

Kilde: Danmarks Statistik

 

Se grafik i bunden af artiklen

 

Vil du være opdateret på markedsudviklingen nationalt, lokalt eller regionalt? Eller over det dele?

I vores datadrevne, digitale indholdsunivers Nordicals Foresight kan du læse om faktorer, der påvirker det danske ejendomsmarked. Læs om den nationale udvikling her, mens du i CityForesight her kan følge det professionelle marked i over 20 danske byer og områder.

Inflation, kerneinflation og renter

Som grafen viser nærmer den danske inflation (orange farve) og kerneinflation (karryfarvet) sig hinanden efter et stort spænd i 2022 som følge af især høje energipriser.

Kilde: Finans Danmark og Danmarks Statistik

Renterne viser den gennemsnitlige obligationsrente for realkreditobligationer i første uge i den pågældende måned. Det vil sige, hvad investorer, der har købt nyudstedte realkreditobligationer, i gennemsnit får i effektiv rente.

Til top