Kunstig intelligens banker på døren

Kunstig intelligens banker på døren

Markedsudvikling | 12.09.2023

Helle Lohmann Rasmussen, arkitekt, ph.d. og direktør i netværket og videnscentret Dansk Facilities Management fortæller om digitalisering og proptech i hendes gren af ejendomsbranchen.

Artiklen er en del af temaet om proptech i Nordicals' MarketForesight Q3 2023 - download det samlede magasin her.

Helle Lohmann Rasmussen er direktør i Dansk Facilities Management. Hun fortæller her om ny teknologi i hendes gren af ejendomsbranchen.

”Mange af vores medlemsvirksomheder bruger allerede forskellige sensorer til at styre alt fra fx belysning, varme, ventilation og indeklima og lige til at kortlægge behovet for mad i kantinen.”

”Det, som vil drive udviklingen for kunstig intelligens, er selvfølgelig, hvad der kan lade sig gøre i praksis – og meget er allerede muligt eller meget tæt på. Inden for vedligehold af bygninger er det fx oplagt at forudsige eller diagnosticere, hvor der er størst risiko for, at der opstår skader – så virksomhederne kan målrette den forebyggende indsats.”

”I mange receptioner kommer vi til at se virtuelle assistenter a la Siri fra vores mobiler – altså en kunstig ”person” eller avatar, vi kan stille spørgsmål til og få hjælp af. De virtuelle assistenter findes mange steder i Asien, og herhjemme har fagforeningen Krifa indført det. Dén tendens vil få medvind af, at vi i stigende grad mangler hænder i Danmark.”

 

Læs første artikel i temaet "Ejendomsteknologi i hastig fremmarch"

Til top