Midtjylland er Danmarks mest vækstende region

Midtjylland er Danmarks mest vækstende region

Markedsudvikling | 22.03.2023

Et driftigt erhvervsliv og alsidigt kulturliv samt en speciel evne til at få ting ført ud i livet ligger dybt i Hernings dna. Det forklarer lokale Nordicals-partnere i dette portræt af Herning, der igen i år netop er blevet kåret som en af Danmarks mest erhvervsvenlige kommuner, og som kan se frem til en solid befolkningsvækst.

Med en omsætning på 13 milliarder kroner blev 2022, sammen med 2021, det stærkeste transaktionsår nogensinde i Region Midtjylland. Placeringsbehovet var stort for både danske og udenlandske investorer, og som den mest vækstende region i Danmark trak Region Midtjylland helt naturligt en betydelig del af investeringerne.

Det er ikke mange år siden, Region Midtjylland var relativt ukendt blandt udenlandske investorer, men siden er der sket meget. Større frasalg af ejendomsporteføljer i lokale vækstbyer, herunder Birch Ejendommes frasalg til amerikanske Goldman Sachs, som talte rækkehusprojekter i blandt andet Horsens og Viborg, samt svenske Heimstadens overtagelse af svenske Niams danske ejendomsportefølje har betydet, at udenlandske investorer ser boliginvesteringsmarkedet i Region Midtjylland som særdeles interessant – særligt sammenholdt med filosofien om risikospredning, hvor spredningen mellem flere byer har en stor betydning, som blot er blevet større i forbindelse med inflations- og renteusikkerheden. Desuden har højere priser – og deraf følgende faldende afkastkrav – i hovedstadsområdet fået især udenlandske investorer til også at rette blikket væk fra hovedstadsområdet.

En nettotilflytning på 14,5 procent siden 2015 vidner om, at Region Midtjylland er dygtig til at tiltrække nye borgere. Særligt yngre borgere, herunder segmentet studerende og unge børnefamilier, som har åbnet øjnene op for regionen.

Hvilke faktorer præger væksten?
Et zoom ind på boligsegmentet og de underlæggende lejeniveauer viser, at lejeniveauet for de bedst beliggende ejendomme er 39 procent lavere i Midtjyllands største by, Aarhus, sammenlignet med København. Den forskel gør, at Aarhus har en stærk tiltrækning på blandt andet studerende og unge børnefamilier, da boligbyrden har en stor betydning for gruppernes husholdningsøkonomi.

Et spadestik dybere viser, at – udover boligbyrden – betyder antallet af arbejdspladser også meget, når det kommer til geografisk valg af bolig. Antallet af arbejdspladser i Region Midtjylland er steget med 6,9 procent siden 2015. Særligt segmentet for finansiering og forsikring har oplevet en stor stigning på hele 32 procent siden 2015. Segmentet for finansiering og forsikring har vist sig som det mest vækstende segment i Horsens, Randers, Silkeborg, Aarhus, Herning og Viborg, hvilket også er de byer, som præger den generelle vækst i Region Midtjylland.

Læs også ”Børneforældre bliver igen størst i Aarhus”

Nordicals har positive regionsforventninger
Nordicals har store forventninger til Region Midtjylland de kommende år. Den store interesse for spekulativ byggejord inden for kontor-, logistik- og boligsegmentet er de generelle drivfaktorer, som giver et billede af, om et område er i vækst eller stilstand. Én ting er sikkert. Region Midtjylland er et område, hvor væksten ikke forløbelig vil aftage. Tal fra Byggefakta viser, at der i 2023-2025 aktuelt er planlagt nybyggeri af 2.000.000 kvadratmeter boliger fordelt på 270 projekter, som alle har første spadestik i treårsperioden.

Læs også ”Nordicals-partnere i hele Danmark forventer et stærkere ejendomsmarked i 2023”

 

Se grafik i bunden af artiklen

 

Vil du være opdateret på markedsudviklingen nationalt, lokalt eller regionalt? Eller over det dele?

I vores datadrevne, digitale indholdsunivers Nordicals Foresight kan du læse om faktorer, der påvirker det danske ejendomsmarked. Læs om den nationale udvikling her, mens du i CityForesight her kan følge det professionelle marked i over 20 danske byer og områder.

Transaktionsvolumen i Region Midtjylland i 2022 og 2021

Transaktionsvolumenen er for Region Midtjylland og opgjort både med og uden Aarhus for at præsentere et så validt datasæt som muligt.

Kilde: Nordicals

Til top