Nordjyske A. Enggard har netop solgt boligprojektet Bådhusene i Fredericia til Niam. Mattias Manstrup, der er partner i Nordicals Aalborg, formidlede handlen og beretter om et godt samarbejde.
Den nordjyske udviklings- og entreprenørkoncern A. Enggard har solgt boligprojektet Bådhusene i Kanalbyen i Fredericia til Niam. Bådhusene, der er en del af Sønder Voldgade Kvarteret, tæller 72 lejeboliger, som færdiggøres i etaper, inden Niam overtager det nøglefærdige byggeri den 1. juli 2021.
”Fredericia er attraktiv, og dette projekt er et tegn på den dynamiske udvikling, byen gennemgår. Bådhusene oplever stor interesse, og vi ser overtagelsen som en unik mulighed at udvide vores eksisterende portefølje i Danmark, siger Niams landechef i Danmark, Michael Berthelsen.
P.t. står de første 15 boliger færdige, og de 14 er lejet ud, mens der på forhånd er indgået lejeaftaler på flere boliger i de næste etaper.
Professionelt forløb og et godt samarbejde
Handlen blev formidlet af Mattias Manstrup, der er partner i Nordicals Aalborg. Han fortæller om et professionelt forløb og et godt samarbejde:
”Det har været en fornøjelse at arbejde sammen med både A. Enggaard og Niam omkring denne handel af Bådhusene i Sønder Voldgade Kvarteret i Fredericia.”
Handlen blev gennemført i en off-market transaktion, og det var ikke noget tilfælde, at projektet endte på Niams bord.
”Da vi blev præsenteret for projektet af A. Enggaard, vurderede vi, at dette var en både spændende og attraktiv case, som kunne passe godt ind i Niam´s portefølje. Det var Niam enige i. Vi vil gerne benytte lejligheden til at takke begge parter og deres rådgivere for et meget professionelt forløb og samarbejde”, udtaler partner i Nordicals Mattias Manstrup.
Det er ikke første gang at A. Enggard og Niam gør forretninger. I 2016 købte Niam de aalborgensiske projekter Da Vinci Parken og Hvidts Gaard, der tilsammen tæller 461 udlejningsboliger fordelt på 46.500 kvm.
Hos A. Enggard er udlejningschef Tom Johnsen også glad for den nyligt indgåede handel:
”Vi er både glade for og stolte over at have indgået et nyt samarbejde med Niam. Aftalen er et stort skulderklap og en blåstempling af vores evne til at udvikle projekter, der matcher efterspørgslen, og som dermed er interessante for både potentielle beboere og investorer, siger udlejningschef Tom Johnsen, A. Enggaard.
Seneste artikler
125 boligenheder i Odense solgt for trecifret millionbeløb
Nordicals fortsætter væksten i 2025
Nordicals udpeget som rådgiver på Nykredits porteføljesalg af Spar Nords ejendomme
Nordicals formidler salget af 66 nybyggede rækkehuse i Sorø
Bud på det nye år: Højere lejeniveau og flere investorer i Odense
Til top