Nordicals formidler salget af Fakkelgaarden

Nordicals formidler salget af Fakkelgaarden

Af Nordicals

D. 10.01.24

10.01.2024

Efter kun få uger på markedet er der fundet ny ejer til Hotel og Restaurant Fakkelgaarden, der har været ejet og drevet af Fleggaard-koncernen siden 1992. Restauranten i Kollund, der ligger direkte ud til Flensborg Fjord, havde sidste åbningsdag den 30. november 2023 og blev herefter udbudt til salg. Det viste sig hurtigt, at der var stor interesse for at overtage stedet, og inden 2023 var omme, blev der underskrevet en købsaftale for Fakkelgaarden.

”Der har været enormt store interesse for Fakkelgaarden, og vi har fået henvendelser fra hele Danmark samt Tyskland. Den store interesse fra flere seriøse købere betød også, at ejendommen blev solgt på kun 4 uger,” fortæller Hans Peter Poulsen, partner hos Nordicals Sønderjylland, der har formidlet salget af ejendommen.

Køber ønsker på nuværende tidspunkt ikke sit navn offentligt, men ønsker at vente, til de nærmere planer for stedet er på plads.

Fortsætter formentlig som hotel og restaurant
Mens der selvsagt har været interesse for at drive stedet videre som restaurant og hotel, så flere potentielle købere også andre anvendelsesmuligheder.

”Der har selvsagt været en markant interesse for at drive stedet videre som restaurant og hotel. Flere af de potentielle købere så dog også andre muligheder i ejendommen. Vi er dog endt med en køber, der har til hensigt at drive stedet videre som et spise- og overnatningssted,” fortæller Hans Peter Poulsen.

De nærmere planer for anvendelsen af stedet bliver offentliggjort på et senere tidspunkt.

Læs også ”Nordicals skal sælge Fleggaard-koncernens sønderjyske gastroperle”

Til top