En gruppe af anonyme, sjællandske investorer har netop overtaget 5.870 m2 med 54 boliglejemål i Randers. Flere investorer viste interesse for ejendommen, som blev solgt på godt en måned.
Falbeparken, som ligger på G. Falbe-Hansens tidligere klædefabrik i det nordvestlige Randers, har efterhånden etableret sig som et attraktivt boligområde i byen. Her er lejligheder og rækkehuse, og der er god efterspørgsel på boligerne. De to første bygninger, som blev opført i 2014 og 2016, har indehaver af Nordicals Randers, Jesper Bruun Fangel, netop solgt til en pris på den gode side af 100 mio. kroner.
”Vi fandt hurtigt nogle potentielle købere i vores netværk, og vi havde flere interesserede parter på hånden, som fandt Falbeparken interessant. Køber var dog villig til at handle hurtigt og betale den bedste pris,” siger Jesper Bruun Fangel.
Nordicals overtog sagen i januar, og ved udgangen af februar var aftalen indgået. Siden er tiden gået med due dilligence, og de nye ejere overtog ejendommene 1. juni.
Et tegn på gode takter
En handel på den gode side af 100 mio. kroner hører til blandt de større i Randers, og den store interesse for Falbeparken er en god indikator for det gode investeringsklima i byen. Det fortæller Jesper Bruun Fangel.
”Vi opnåede en fin pris for ejendommen - og et afkast, der ligner dem, vi ser i andre gode vækstbyer i Østjylland. Både investorerne og de interesserede parter var udenbys, og det var professionelle aktører, der undersøger sagerne grundigt. Randers er for alvor blevet attraktivt for denne type investorer,” siger Jesper Bruun Fangel, som har yderligere én ejendom i Falbeparken under salg.
Seneste artikler
Nordicals formidler salget af resterende byggefelter på Østre Havn i Aalborg
Virksomheder og borgere strømmer til Silkeborg
Stigende indbyggertal vigtigt for ejendomsbranchen
Nordicals formidler salget af attraktiv investeringsejendom i Svendborg
Nordicals formidler udlejningen af stort logistikcenter i Hedensted
Til top