Organisation | 01.05.2024
Nordicals styrker sit fodfæste på Fyn med åbningen af ny forretning i Middelfart. Det sker for at repræsentere kunder endnu stærkere i byen, der de seneste år har oplevet en markant udvikling.
Den 1. maj åbner Nordicals dørene til en ny forretning på Jernbanegade 57 i Middelfart. Forretningen skal bidrage til en stærkere lokal repræsentation af kunder og samarbejdspartnere.
”Det er afgørende for Nordicals at være til stede lokalt, så vi kan servicere vores kunder bedst muligt. Middelfart har meget et aktivt erhvervsliv, og flere af de største virksomheder på Fyn har base i Middelfart. Derudover er der en række dygtige og visionære ejendomsaktører i byen, som vi ønsker at repræsentere endnu bedre lokalt,” fortæller Morten Nielsen, partner i Nordicals Odense.
En by i udvikling
Sideløbende med den stærke erhvervsaktivitet har Middelfart i en længere årrække oplevet en stabil befolkningstilvækst, og væksten forventes at forsættes. Ifølge Middelfart Kommunes egen befolkningsprognose stiger befolkningstallet fra 39.970 personer i 2023 til 43.319 i 2035. Foruden en stabil befolkningstilvækst er der flere markante byudviklingsprojekter i gang.
”Der er flere spændende byudviklingsprojekter i gang eller på vej i Middelfart. Senest vedtog byrådet i slutningen af 2023 en udviklingsplan for Trådværket (Trafikhavnsområdet i Middelfart, red.) med en ambitiøs målsætning for bæredygtighed. Tæt ved Trådværket er der også spændende ambitioner for Falstersvejkvarteret. Det understreger den udvikling, byen er i, og som vi ønsker at bidrage yderligere til,” fortæller Morten Nielsen.
Kvalificeret indsigt i den lokale udvikling
Forretningen bliver Nordicals’ 25. og understøtter ambitionen om at have en stærk forankring på tværs af landet.
”Udvidelsen understøtter vores position som Danmarks største partnerdrevne erhvervsmægler. En position, som giver os en unik ramme for at tilbyde kunder og samarbejdspartnere den mest kvalificerede indsigt i den lokale udvikling – og her er den lokale tilstedeværelse afgørende,” fortæller administrerende direktør i Nordicals A/S, Erik Andresen.
Besøg Nordicals Middelfart her.
Seneste artikler
”Fremtidens vinderbyer bliver de byer, der klimatilpasser og -sikrer”
Nordicals og Proark lander kæmpe lejeaftale med Harald Nyborg
Tidligere Esbjerg bank-hovedsæde solgt
Svendborg ændrer strategi for at imødekomme fremtidens vandudfordringer
Vestegnens Kraftvarmeselskab I/S sætter kontordomicil i Albertslund til salg
Til top