Med opkøbet bliver STAD Erhverv en fuldt integreret del af Nordicals-kæden med en stærk repræsentation af partnerdrevne forretninger i hele landet. STAD Erhverv overgår den 1. maj 2023 derfor til at være en del af Nordicals København og dermed blive en del af kædens mangeårige forankring i København. Fra samme dato vil STAD Erhverv også overgå til at hedde Nordicals København.
Kunder og samarbejdspartnere hos STAD Erhverv vil opleve samme lokale forankring som hidtil – og samme forståelse for den lokale kontekst, dens potentialer og perspektiver. De vil dog gøre det på et endnu stærkere, fagligt fundament, da de vil kunne trække på en endnu bredere organisation og dybere kompetencer inden for ejendomsmarkedet. Det vil de blandt andet gøre med Nordicals' dybe viden om branchen og brede investornetværk. Dertil kommer Nordicals Foresight, der er et datadrevet univers med et 360 graders perspektiv på markedsudviklingen nationalt og lokalt på tværs af hele landet. Et univers, der giver kunder mulighed for at holde sig opdateret på udviklingen i netop deres markedsområde i eller uden for København.
Vil du vide mere om STAD Erhverv som en fuldt integreret del af Nordicals København?
Læs mere om Nordicals København
Vil du vide mere om opkøbet, og hvad det åbner af nye perspektiver for dit salg, udlejning eller investering i ejendomme?
Kontakt Erik Andresen, administrerende direktør i Nordicals A/S
Til top