Dagmarsgade 49B
4100 Ringsted

Sagsnr. 10526039

Ejendomstype

Etageareal

Grund

Energiklasse

348 m²

417 m²

E

Kontantpris

Købspris pr. m²

Afkast

Årlig lejeindtægt

Årlig lejeindtægt pr. m²

Årlig driftsudgift

Årlig driftsudgift pr. m²

8.650.000 kr.

24.856 kr.

5,36 %

556.800 kr.

1.600 kr.

86.824 kr.

249 kr.

Gennemrenoveret boligudlejningsejendom

Ejendommen på Dagmarsgade 49B fremstår som en flot og gennemrenoveret boligudlejningsejendom, der kombinerer klassisk byarkitektur fra år 1900 med en nutidig, totalmoderniseret indretning. Ejendommen omfatter i alt seks velproportionerede lejligheder á 58 m², fordelt på tre fulde etager. Alle lejligheder overtages tomme til fri disposition. BBR registrerer et samlet boligareal på 348 m² samt et bebygget areal på 117 m². Hertil kommer en tør og regulær kælder på 117 m², som giver gode muligheder for opbevaring, og tekniske installationer er ligeledes i kælderen.

Indvendigt er ejendommen gennemgribende renoveret fra kælder til kvist. Alle lejligheder fremstår nyetablerede i moderne og ensartet stil med nye køkkener med tidssvarende elementer og nye hårde hvidevarer, herunder køleskabe, ovne m.m., nye badeværelser, som tidligere var placeret i kælderen, men nu er fuldt integreret i hver enhed. Der er nye radiatorer, stigstrenge og ny varmekilde, tilsluttet fjernvarme. Lejlighederne har en god og funktionel planløsning med tre værelser, og alle vægge er spartlet og malet, så ejendommen fremstår indflytningsklar på alle niveauer.

Fællesarealerne har fået samme omhu: Trappeopgangen er istandsat med ny linoleum og fremstår lys og venlig. På klimaskærmen er der ligeledes udført betydelige forbedringer, herunder udskiftning af vinduer i stueetage og 1. sal, og hovedparten af vinduer og døre i hele ejendommen er udskiftet i forbindelse med renoveringen, hvilket løfter både komfort og energimæssig ydeevne. Ydervæggene er i mursten, og taget er opført som mansardtag, og ejendommen har et flot og majestætisk udtryk.

Der er såvel adgang fra begge sider af ejendommen, den ene side er fra en mindre sti som forventeligt i sin tid har været hovedindgangen til ejendommen. I dag benyttes den anden side mod Dagmarsgade forventeligt mere som hovedindgang.

Grunden udgør i alt 417 m² og ligger centralt i Ringsted, men samtidig i et roligt og etableret boligområde, hvilket giver attraktive rammer for kommende beboere. Alle seks lejligheder står tomme, hvilket giver en kommende investor fuld dispositionsret fra dag ét - enten til udlejning eller anden anvendelse. Med ejendommens stand, moderne faciliteter og centrale beliggenhed, er der et bredt og solidt lejermarked, hvilket gør genudlejning både ukompliceret og økonomisk attraktivt.

Læs mere

Vil du vide mere?

Lignende ejendomme

Til top