Befolkningstallet i Odense er vokset den seneste årrække, og væksten fortsætter, så der i 2035 vil være 10.000 flere odenseanere.
I København er antallet af seniorer – personer på mellem 50 og 69 år – med til at sikre en fortsat positiv demografisk udvikling, mens seniorgruppen i både Aarhus og Aalborg ligger på et stabilt niveau.
I Odense er det dog personer i alderen 30-49 år, som er kendetegnende ved en klar overvægt af børneforældre, deres børn og ikke mindst de ældste medborgere på over 70 år, der driver befolkningsvæksten.
Det viser data, Nordicals Foresight har bearbejdet på baggrund af befolkningsdata og -fremskrivning fra Danmarks Statistik. Nordicals Foresight er et nyt, datadrevet digitalt indholdsunivers, hvor Nordicals giver perspektiver på, hvad der definerer dagens ejendomsmarked, men i høj grad også, hvad der driver morgendagens.
Vigtig viden boliginvestorer og -udviklere
Den nye analyse af befolkningsudviklingen i Odense er vigtig viden for både boliginvestorer og -udviklere, som overvejer eller planlægger boligprojekter. Hvad angår et faldende antal seniorer i fremtiden er spørgsmålet, om udviklingen vil medføre, at der bliver begrænset brug for seniorboliger i fremtiden? Eller vil der fortsat være solid efterspørgsel, fordi folk i aldersgruppen gerne vil bo i deciderede seniorboliger?
På spørgsmålene svarer Morten Nielsen, der er partner i Nordicals Odense:
”Jeg er stadigvæk meget overbevist om, at der også i de kommende år vil være stor efterspørgsel på seniorboligsegmentet. Dels har jeg en opfattelse, at flere og flere fynboer ønsker – også seniorerne – at flytte til Odense for at opleve og anvende alle de fremragende kulturtilbud, som findes.”
”Dels bliver der stadig videreudviklet på boligtypen, og derfor tror jeg på sigt, at en del af de allerede etablerede seniorboligkoncepter vil blive konverteret til andre boligformer for så at gøre plads til nyudviklede koncepter,” siger Morten Nielsen.
Ved indgangen til 2023 havde Odense Kommune 208.000 indbyggere, mens tallet ifølge Danmarks Statistik i 2035 vil være vokset til omkring 218.000 – svarende til en samlet befolkningsvækst på 5 procent over det kommende godt årti.
Læs meget mere om markedet i Odense. Hop ind på Odense CityForesight - en del af Nordicals Foresight, der er et datadrevet 360 graders digitalt indholdsunivers.
Fakta: Nordicals Foresight
Seneste artikler
Vurderinger af andelsboligejendomme vinder frem hos Nordicals København
Klar tendens i Esbjerg: Butikker søger igen mod gågaden
Nordicals formidler salg af større investeringsejendom centralt i Helsingør
H. Lyngby Pedersen Holding A/S køber 109 boliger i Støvring af Birch Ejendomme
Mere fleksible udlejere og fortætning af bymidten i Odense er med til at løfte detailhandlen
Til top