En del af Tietgenskolen i offentligt udbud

Rugårdsvej 286 i Odense NV er i udbud som boligprojekt til tæt/lavt byggeri med en god og attraktiv beliggenhed nær Tarupcentret, den kommende letbane samt Paarup Skole. Herudover er grunden omgivet af parcelhusbebyggelse mod vest, Tietgenskolens flotte park mod øst og Rugårdsvej mod nord. Der er i alt 13 bygninger på grunden, og det vil være op til køber, om bygningerne skal nedrives helt eller delvist.

En del af Tietgenskolen i offentligt udbud

Beliggende i Paarup sælges del af tidligere Husmandsskole/Nordisk Landboskole på i alt 3.110 kvm med et grundareal på i alt 35.833 kvm. Tietgenskolen har valgt, at tiden er inde til at sælge dele af den tidligere skole fra.

”Vi ønsker at sælge dele af den gamle Husmandsskole/Nordisk Landboskole fra, da fremtidens fokus er på vores kerneydelse – uddannelse”, udtaler direktør Annette Vilhelmsen.

Ejendommen var i konkurrence mellem flere erhvervsmæglere i Odense, og det blev Nordicals, Odense - det tidligere Nybolig Erhverv Odense, der vandt udbuddet, til stor tilfredsstillelse for direktør Bent S. Jensen.

”Vi er utrolig glade for, at Tietgenskolen har valgt os til at stå for udbuddet af ejendommen på Rugårdsvej 286 i Odense NV. For mig betyder det jo, at Tietgenskolen har tillid til, at vi kan klare opgaven – og det kan vi, udtaler direktør Bent S. Jensen, Nordicals, Odense.

Til top